Neestrup gemmer sig ikke midt i FCK-krise: Næsten fortjent
Jacob Neestrup gjorde onsdag klart, at han ikke har tænkt sig at gemme sig for pressen trods den svære periode, FCK er inde i.

📍 Campo i København
FC København har ikke fået nogen ideel start på forårssæsonen i Superligaen.
To nederlag til FC Midtjylland og FC Nordsjælland er det blevet til, og dermed er holdet inde i en stime på fire nederlag i træk i den hjemlige liga.
Onsdag var der mediedag i FC København, og cheftræner Jacob Neestrup troppede op i vanlig vis.
Det hæftede han sig ved, da han blev spurgt ind til, at ledelsestoppen i FCK ikke var til rådighed for pressen efter fredagens træning.
- Vi har den her mediedag i dag, og jeg plejer at stå her. Derfor står jeg her også i dag. Jeg føler ikke et større eller mindre tryk ved, at der står en og klapper mig på skulderen. Så har vi stadigvæk tabt otte kampe i Superligaen. tabte fire kampe i streg og spillet ad helvedes til i alt for mange kampe.

- Jeg har været her i tre og et halvt år nu, og lige så god, jeg er til at stå foran jer (pressen, red.), når vi vinder, så må jeg også stå her nu.

- Ja, det er jo næsten fortjent at stå her i minus 10 grader. Jeg har det fint med at stå her ligesom alle de andre gange, siger Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse.
FC København skal i weekenden en tur til Odense, hvor OB venter.
Inden kampen befinder FC København sig på syvendepladsen i Superligaen.

FC København
Jacob Neestrup












