Magisk kunstgræs: Dansk bomber banker sensationelt Inter
Bodø/Glimt – og Kasper Høgh – bliver ved og ved med at imponere.

Man kan dæleme godt forstå, de er glade for Kasper Høgh oppe i Bodø.
Den danske bomber var i januar rygtet kraftigt til Norwich, men han endte med at blive i Bodø/Glimt, og det kunne klubben onsdag aften glæde sig over.
Danskeren bidrog nemlig med både et mål og to oplæg, da Bodø/Glimt på sensationel vis besejrede ingen ringere end Inter i Champions League hjemme på kunstgræsset i Bodø.
Kasper Høgh stjal fokus for første gang for alvor efter 20 minutters spil, hvor han fandt holdkammeraten Sondre Fet, der sendte Bodø på 1-0.
Blot ti minutter senere fik Inter bragt balance i regnskabet, men Bodø viste lovende takter, og det fine spil blev belønnet i anden halvleg.

Efter en times spil kom Bodø foran med 2-1, og nok engang var det den danske Bodø-stjerne, der var ansvarlig for den målgivende aflevering.
Høgh stod pludselig noteret for to oplæg, men danskeren var ikke færdig. Nu ville han selv score, og det gjorde han minsandten også tre minutter senere.
Den danske spids kom på tavlen, og med målet sikrede han Bodø en sejr på 3-1.
Den norske storklub står derfor med et fremragende udgangspunkt inden returkampen i Milano i næste uge.
Bodø/Glimt har en tidligere Brøndby-spiller i truppen. Hvorfor han forlod Brøndby i 2024, har han for nyligt forklaret.
Læs mere her:

Bodø/Glimt
Inter












