Kort efter midnat tweetede Mbappé sin støtte til Vinicius Junior
Real Madrids største stjerne sender opbakning til sin holdkammerat efter racismeanklager mod Benfica.

Det er mere end fair at sige, at fodboldkampen mellem Benficia og Real Madrid tirsdag aften endte med at være alt andet end blot det.
Og omkring midnatstid gik Real Madrids helt store franske stjerne Kylian Mbappé så til tasterne.
Baggrunden er her. Kortvarigt inde i anden halvleg scorede Real Madrids brasilianske stjerne Vinicius Junior ellers et flot mål til 1-0, hvor efter han jublede ved hjørneflaget med sambabevægelser, der tydeligt provokerede hjemmeholdets fans... og spillere.

Kort efter skulle Benficas argentinske spiller Gianluca Prestianni have råbt racistiske kommentarer ad Vinicius Junior.
Kampen blev ovenpå episoden afbrudt i ti minutter, og Real Madrids spillere og stab var efterfølgende chokerede.
Da det spanske tophold forlod Estádio da Luz i Lissabon, gik Kylian Mbappe til tasterne.
BAILA @vinijr and please never stop.
— Kylian Mbappé (@KMbappe) February 17, 2026
They will never tell us what we have to do or not. ✊🏽
Real Madrids nummer 10 sendte støtte til sin angrebsmakker via mediet X.
- Vinicius Junior stop venligst aldrig. De skal ikke fortælle os, hvad vi skal gøre eller ej, lyder det fra den franske superstjerne.
Det er langt fra første gang Vinicius Junior bliver udsat for racisme.
Der har ad flere omgange været tilråb mod Real Madrid-stjernen i den hjemlige liga, hvor han også personligt har beskyldt LaLiga for at forsvare racister.
Kylian Mbappé har også udtalt til den spanske avis Marca, at Prestianni ikke burde have lov til at spille Champions League.
Du kan se situationen i videoen læse meget mere om sagen herunder:



Benfica
Kylian Mbappé
Real Madrid
Vinicius Junior












