Danskerklub ansætter ny cheftræner
Den 51-årige Gary Rowett har underskrevet en kort kontrakt med den engelske klub.

Leicester City har ansat ny cheftræner.
Jannik Vestergaard og Victor Kristiansens nye cheftræner bliver Gary Rowett, som kommer til klubben på en kontrakt, der løber til slutningen af sæsonen.
Han overtager sædet fra den vikarierende træner, Andy King, der nåede at få fire kampe i spidsen uden at få en eneste sejr.
Leicester City har i indeværende sæson hentet 32 point på 32 kampe og ligger under nedrykningsstregen i Championship.

Gary Rowett er stolt over at blive ansat som cheftræner for den engelske klub, men anerkender klubbens position i ligaen.
- Det står klart, hvad der skal opnås fra nu og til sæsonafslutning, og arbejdet starter nu, fortæller han til Leicester Citys hjemmeside.
Overlevelses-ekspert
Gary Rowett er en træner der er kendt for at etablere stabilitet hurtigt, når holdet har brug for det.
Han kommer tidligere fra jobbet som Oxford United-træner, hvor han undgik nedrykning til League One i sidste sæson. Her blev han ligeledes ansat midtvejs i sæsonen.

Netop dette håber Leicester City formand, Aiyawatt Srivaddhanaprabha, at han også kan opnå overlevelse i Championship
- Gary er en træner med stort kendskab til Championship og har erfaring i situationer som vi står i, med de sidste 14 kampe tilbage i sæsonen - en kamp for overlevelse i rækken, udtaler formanden til Leicester Citys hjemmeside.
Gary Rowett første kamp i spidsen, er lørdag klokken 13.30, hvor de gæster Stoke City.
Leicester City er ikke kun blevet straffet på banen - en større straf fra det engelske fodboldforbund har for alvor gjort klubben til en nedrykningskandidat.

Jannik Vestergaard
Leicester City
Victor Kristiansen













