Blev AGF snydt? Dommer forklarer manglende udvisning
Skulle FC Fredericia have været reduceret til ti mand i slutningen af opgøret mod AGF? Nu forklarer kampens dommer til Campo.

Blev AGF snydt i søndagens kamp mod FC Fredericia?
Det vil aarhusianerne måske føle.
Med fem minutter igen og ved stillingen 1-1 blev Gift Links fanget i en sandwich mellem FC Fredericia Jakob Jessen og Felix Winther.
Begge spillere indgik i tacklingen, men det var kun Jakob Jessen, der løb med en advarsel, mens Felix Winther gik fri og kunne prise sig heldig.
Han havde nemlig allerede et gult kort i forvejen og ville i så fald være blevet vist ud.
Se episoden øverst i artiklen. Du kan se hændelsen omkring 1.30 inde i klippet.
Men hvorfor blev det ikke til en udvisning til Jakob Jessen?
Det har Campo spurgt kampens dommer Jens Maae ind til, og han har givet følgende svar til den pågældende situation:
- I kampen ser jeg to spillere gå ind i tacklingen på samme tid og tildeler FC Fredericias nummer 8 [Jakob Jessen] en advarsel for at bremse et lovende angreb.
- For at VAR kan intervenere på "forveksling af spiller", skal FC Fredericias nummer 8 åbenlyst ikke være en del af forseelsen, eksempelvis ved at der ikke er kontakt. Det er ikke tilfældet i denne situation, hvorfor beslutningen på banen skal blive stående. VAR kan ikke gøre noget i disse situationer, skriver Jens Maae i et skriftligt svar til Campo.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Efter kampen fortalte Felix Winther til TV2 Sport, at han selv var i tvivl, om han ville blive sendt i bad før tid.
- Jeg er selv i tvivl, om det var det andet gule, men så må han (dommeren, red.) have vurderet, at Jessen skubber ham, hvilket giver mening, for han sad også tæt på ham. Og så får han det gule. Situationen kom lidt hurtigt, og vi var også hurtigt videre igen, siger han til TV 2 Sport.
Opgøret mellem AGF og FC Fredericia endte 1-1, og det betød, at FC Midtjylland med en storsejr mod OB halede to point ind på AGF i tabellen.
I Ådalen var der tilsyneladende drama til onsdagens træning.
Læs mere her:

AGF
FC Fredericia












