Vildt comeback sikrer Galatasaray drømmeresultat
Juventus slap bremsen, og så tog Galatasaray over og snuppede en flot sejr i Champions Leagues playoffrunde.

Galatasaray kunne næppe have drømt om et bedre udgangspunkt.
Den tyrkiske topklub tog tirsdag aften imod Juventus i Champions Leagues playoffrunde, og her fik tilskuerne et sandt drama at overvære.
Efter et forbløffende comeback fik tyrkerne vendt et nederlag ved halvlegstid til en sejr på 4-2 i de første af to kampe.
Det var dog Galatasaray, der kom bedst ud af starthullerne.
Kun et kvarter skulle brasilianske Gabriel Sara bruge på at åbne ballet, men føringen holdt kun et enkelt minut.
Juventus' Teun Koopmeiners fik udlignet, og 30 minutter inde i opgøret fik han også bragt Juventus i front.
Tyrkerne bed dog fra sig igen, og blot få minutter inde i anden halvleg kunne Noa Lang prikke en udligning i kassen til stor jubel for hjemmeholdets fans.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Jublen blev kun større, da Davinson Sanchez bragte hjemmeholdet foran på ny, da han scorede til 3-2.
Kort efter blev Juventus' skæbne så godt som forseglet, da indskiftede Juan Cabal blev udvist for sit andet gult kort på blot syv minutter.
Se den torskedumme udvisning herunder:
Det italienske undertal udnyttede Noa Lang til at score nok engang og bringe Galatasaray foran med 4-2.
Endnu værre blev det for de italienske gæster, da indskiftede Sacha Boey få minutter efter sin entre gjorde det til 5-2 for Galatarasay, hvilket blev kampens resultat.
Returopgøret bliver i Torino i næste uge.

Galatasaray
Juventus












