Nicolai Jørgensen om misset PL-skifte: Var en ‘no brainer’
Han var storspillende i Feyenoord, da der landede et bud fra Premier League-klubben.

Den tidligere FCK-spiller Nicolai Jørgensen fik gjort sig godt bemærket i sin tid i Holland.
Den 35-årige dansker fik nemlig brændt den hollandske liga af, hvilket var årsagen til, at han sparkede døren ind på det danske landshold, men ligeledes var det med til, at han tiltrak meget opmærksomhed fra andre klubber.
Tilbage i 2017 var det faktisk meget tæt på, at den tidligere danske landsholdsspiller skulle et smut til Premier League, men i sidste øjeblik glippede det.
- Der var mange forskellige transfers, der endte med at gå i vasken, hvor jeg faktisk havde accepteret det. Her var Newcastle klart den største transfer, fortæller Nicolai Jørgensen til Viaplay.
- De (Feyenoord, red.) vil have 28 millioner euro for mig, og det jeg synes var helt horribelt i og med, at de havde betalt fire eller fem millioner euro for mig.
(du kan se indslaget i toppen af artiklen)

- Lige pludselig ligger der et bud på 23 millioner euro (fra Newcastle, red.), så jeg tænkte, at det var en no brainer og havde nærmest pakket mine ting, fordi jeg troede, at Feyenoord bare vil skyde mig afsted.
Grundet besværligheder med at finde en erstatning for danskeren, samt uenigheder om overgangssummen gik handlen som bekendt i vasken.
Nicolai Jørgensen endte derfor med at blive i den hollandske storklub frem til 2021, hvor han tog skiftede til Tyrkiet.
Det blev til 15 kampe i den tyrkiske klub Kasimpasa inden han atter dorg hjem til sin barndomsklub, FC København.
Den danske offensivspiller nåede 41 A-landskampe med ni mål til følge.














