Medie: Dét blev der sagt til Vinicius
Det var alt andet end selve fodbolden, der trak overskrifterne i den portugisiske hovedstad.

Real Madrid tog tirsdag aften en 0-1-sejr mod Benfica, men det var alligevel noget helt andet, der er samtaleemnet efterfølgende.
Midtvejs i anden halvleg blev opgøret nemlig stoppet efter, at Vinicius Junior havde bragt udeholdet på sejrskurs med et missil.
Brasilianernes scoring, og hoverende jubel, møntede ud i, at Benfica-spilleren Gianluca Prestianni, havde brug for at svare Real-stjernen igen.
Benficas nummer 25 valgte efter sigende, med sin trøje trukket op over munden, at ytre sig med racistiske gloser, hvilket fik episoden til at eskalere fuldstændigt, da Vinicius straks reagerede og fortalte kampens dommer om situationen.
Og nu mener et af de spanske medier så at have fundet frem til, hvad der muligvis blev sagt i episoden.

Det spanske medie Marca skriver nemlig, at der efter mundaflæsning fra Vinicius' samtale med kampens dommer, kan aflæses, at Madrid-profilen fortalte dommeren, at han blev kaldt en abe.
Efter episoden valgte den brasilianske landsholdsspiller at gå fra banen i protest efter den uacceptable episode.
Og der endte da også med at gå over 10 minutter før at opgøret atter var i gang.
Du kan læse mere om hele episoden herunder:

Benfica
Real Madrid
Vinicius Junior












