Forsinkelse og kaos: Derfor er stadionaftale så vigtig for AGF
ANALYSE: Allerede sidste sommer skulle der være en aftale på plads om AGF’s leje på det nye stadion. Men den vigtige aftale trækker stadig ud.
AGFHvad gør et par millioner kroner dog fra eller til?
Den tanke kunne man godt få i disse dage og uger, når det drejer sig om AGF's kommende, totalt istandsatte hjemmebane nede for enden af Stadion Allé i Århus.
Byggeriet skrider frem i vinterkulden, kommunalvalget i november er overstået.
Man kan så småt ane en ende på det gensidigt tålte ophold oppe i Vejlby, hvor AGF kan være indtil sommeren 2027, mens planen indtil videre er, man skal flytte ind og spille fodbold på det nye stadion til marts næste år.
Dyrt at handle spillere
Når man så ser AGF smide et pænt millionbeløb, angiveligt over 10 millioner kroner, i en transferaftale med Holstein Kiel for at hente Magnus Knudsen i januar, kunne man jo godt få tanken: Hvor vigtige er de sidste millioner kroner i grunden for AGF?
Klubben kunne i vintertransfervinduet uden problemer have solgt Kristian Arnstad og Tobias Bech hundedyrt, sikkert for et samlet beløb op mod 100 millioner kroner.
Så hvorfor det slagsmål om en million kroner for de sidste 2.000 sæder, Århus Stiftstidende i dag beretter om mellem kommunen som bygherre og AGF?
Som så blev delvist aflyst senere på dagen med en melding om, at man vil forsøge at finde pengene kommunalt?
Og hvor svært kan det i det lys være at nå en aftale om stadionlejen, Ankestyrelsen sendte tilbage til skrivebordet i efteråret 2024, som skulle have været på plads i sommeren 2025, men som der stadig tovtrækkes om?
AGF mener, det er for dyrt
I første omgang blev en stadionleje årligt på 7,3 millioner kroner afvist, og der er flere årsager til, den endelige leje bliver vigtig for AGF.
Lad os først se på det politiske spil, der naturligvis stadig eksisterer omkring det særdeles dyre stadion og stadionlejen.
Fra AGF's side er der en grundlæggende utilfredshed med, man skal betale mere, end man i første omgang havde givet håndslag på med kommunen.
I Superliga-landskabet hører det beløb til i den absolut højeste ende, hvis vi ser bort fra det, FC København og Brøndby IF årligt bruger på deres hjemmebaner, de selv ejer.
Resten af arenaerne er kommunale, og de koster AGF's Superliga-rivaler langt mindre end de 7,3 millioner kroner, AGF indvilligede i at betale.
Dernæst er det i AGF's optik slet ikke AGF, der har bestemt, stadion skal være så dyrt, selv om det måske omtales på den måde i offentligheden og fodboldbranchen, især når vi bevæger os væk fra Århus og kredsen af AGF-sympatisører.
Det er kommunen, der er bygherre og står for stadion, og i det lys finder AGF det fortsat ikke rimeligt, man skal betale langt mere for stadion end rivalerne, når det er kommunen, der vil have stadion til at være så flot og dermed dyrt.
Det har været et vildt og til tider kaotisk forløb, hvor stadion er blevet langt dyrere end ventet og kraftigt forsinket - længe var det planen, det skulle være klar til sommeren 2025 og altså allerede nu AGF's hjemmebane i stedet for en byggeplads.
Kræver tårnhøj husleje
I Århus er politikere til gengæld fanget i, at man skal opkræve det, der juridisk er markedsleje, og at det ikke er hele Århus og Østjylland, der finder det fedt at finansiere stadion.
Kommunalvalget er overstået i november, hvor stadion ikke blev en helt så varm kartoffel, som man i første halvdel af 2025 kunne have forventet.
Men politikerne kan stadig ikke ses som givende los for AGF, når en betydelig del af vælgerne mener, at skoler, idrætsforeninger, børnehaver, veje og ældrepleje sakker bagud.
I det spil er byrådet fanget mellem de mange, der vil det bedste for AGF, og dem, der ikke bryder sig om fodbold eller synes, pengene kan bruges på alt muligt andet.
Eksperter og visse interesseorganisationer har talt om, AGF burde betale både 20, 30 og 40 millioner kroner årligt.
Og mens det virker urealistisk, beløbet ender deroppe, virker det heller ikke som en mulighed, at man kommer tæt på 7,3 millioner kroner årligt.
Kommer der flere problemer?
Stadion skyder i vejret og begynder for alvor at ligne et stadion, tilmed et flot af slagsen.
Men som Stiften berettede i december, kan der gemme sig yderligere forsinkelser end den allerede særdeles forsinkede indflytningsdato omkring marts 2027.
Som projektet er forløbet ville det være kålhøgent at tro, yderligere fordyrelser er umulige, og på den led er det ærgerligt for AGF, der stadig ikke er en aftale på plads, efter parterne i efteråret signalerede, de var et pænt stykke fra hinanden.
Dyrt over tid
Når man ser AGF på førstepladsen i Superligaen og med en stærk trup, kan det virke spøjst, at det gør en forskel, om beløbet ender med at hedde 10, 13, 15 eller et andet millionbeløb relativt tæt på det niveau.
Men når vi taler en aftale over 30 år bliver en forskel i millionklassen over tid mange penge, især når der ikke lige nu er tegn på, rivalerne kommer til at betale mere end få millioner kroner årligt i deres arenaer.
Modargumentet er, at AGF kommer til at tjene langt mere end på det gamle stadion, får et topmoderne og flot stadion, der kommer til at være en katalysator sportsligt og økonomisk.
Men at AGF stritter imod et meget højere beløb end 7,3 millioner kroner kan ikke overraske, og selv om alt lige nu er fryd og gammen på førstepladsen med en dygtig trup og en reel chance for at vinde guld, er der ikke skyggen af garanti for, det gentager sig inden for de næste fem år.
I en overskuelig fremtid har FC København, FC Midtjylland og Brøndby IF nærmest per automatik større guldchancer end AGF, hvilket AGF's ledelse og ejerkreds udmærket ved.
Parterne har brug for hinanden, for det nye stadion giver ingen mening uden AGF . Men AGF i Vejlby giver selvfølgelig heller ikke mening over tid med sommeren 2027 som udløbsdato for den nuværende genhusning, så mon ikke parterne blinker på et tidspunkt i de kommende måneder, når de finder en løsning, de sammen kan leve med.
