Danskers skifte kollapsede – nu drager han videre til bundklub Foto: Motor Lublin

Danskers skifte kollapsede – nu drager han videre til bundklub

Den tidligere Superliga-spiller skal fremover tørne ud i den bedste polske række.

Foto: Motor Lublin

Danske Thomas Santos skifter svenske IFK Göteborg ud med Motor Lublin i Polen.

Den tidligere AC Horsens-spiller har de seneste uger været i gang med at afsøge et klubskifte og var angiveligt tæt på et skifte til græske Kifisia FC.

Det skifte faldt dog igennem, og nu er Santos i stedet blevet præsenteret som ny spiller i den polske bundklub.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Aftalen løber frem til sommeren 2027. Parterne kan ved enighed forlænge samarbejdet med yderligere et år.

27-årige Thomas Santos nåede at spille 74 kampe for IFK Göteborg, men nu ser han frem til at tørne ud for Motor Lublin.

Nu ser han frem til at tørne ud i den polske Ekstraklasa, hvor Motor Lublin i skrivende 14. pladsen.

Foto: Motor Lublin

- Jeg synes, at Motor har et spændende projekt, og jeg er glad for at være en del af det. Jeg har haft gode snakke med træneren og mine nye holdkammerater, og de har givet mig et rigtig godt indtryk, siger Thomas Santos ifølge klubbens hjemmeside.

Thomas Santos' kontrakt i IFK Göteborg stod til at løbe ud denne sommer.

Tallene taler for sig selv: AGF og FCM er bare Superligaens bedste

Mest læste

Notifications

Notifikationer