115 PL-kampe og nu leder i Brøndby: Har prøvet det meste Foto: Brøndby IF

115 PL-kampe og nu leder i Brøndby: Har prøvet det meste

Ben Godfrey ser sig selv som en leder på Brøndby IF-holdet.

Ben Godfrey skifter til Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

📍 Campo i Brøndby

Brøndby IF fik i januar en spiller med et usædvanligt CV ind ad døren.

Ben Godfrey – med 115 kampe i Premier League og to A-landskampe for England – blev hentet på en lejeaftale fra Atalanta, og opholdet på Vestegnen skal være med til at kickstarte karrieren efter et par svære år.

Selvom han kun lige er trådt ind i truppen, lægger den 28-årige englænder ikke skjul på, at han ser sig selv som mere end blot endnu en forsvarsspiller i Brøndby-truppen.

- Ja, lederskab er en af mine kvaliteter. Jeg har været så heldig i min karriere, at jeg har oplevet rigtig meget - både på godt og ondt. Så jeg tror, jeg kan hjælpe drengene i de situationer, siger Godfrey til Campo og den øvrige presse.

Især de unge kan få gavn af hans erfaring, fremhæver han.

Ben Godfrey skifter til Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

– Vi har nogle unge spillere, som jeg kan støtte under kampene og i de forskellige situationer, der opstår. Hver kamp er forskellig, og der kan opstå scenarier, de måske ikke har prøvet før.

- Men som 28-årig føler jeg, at jeg efterhånden har været igennem det meste på en fodboldbane.

Alder er ingen hindring

I forårspremieren pegede Steve Cooper på tre Masterclass-talenter i form af Jacob Ambæk, Viggo Poulsen og Mathias Jensen.

To af de tre er blot 17 år gamle, og Godfrey er imponeret over sine unge holdkammerater - og talentudviklingen i klubben.

Opret en bruger på Campo

- Klubben gør et virkelig godt stykke arbejde med at udvikle unge, talentfulde fodboldspillere, og det er en cadeau til alle omkring holdet. Vi har nogle spændende typer, som kan komme til at spille en stor rolle for os i den sidste del af sæsonen.

- Træneren (Cooper, red) har vist, at han har tillid til dem, og det har vi spillere også. Jeg synes ikke, alderen betyder det store i den slags situationer. Hvis du spiller, så er du klar – og de her drenge har kvaliteten til at byde ind og hjælpe os med at tage det næste skridt, siger Brøndby-stopperen.

Ben Godfreys lejeaftale i Brøndby løber frem til sommer.

Godfrey fortæller her, hvad han håber at få ud af opholdet på Vestegnen:

Brøndby-profil droppet to gange: Virkelig vigtigt

Mest læste

Notifications

Notifikationer