Tottenham-assistent siger op efter Thomas Franks fyring Foto: Manon Cruz/REUTERS

Tottenham-assistent siger op efter Thomas Franks fyring

John Heitinga har valgt at forlade Tottenham.

John Heitinga med korslagte arme.
Foto: Manon Cruz/REUTERS

Thoms Frank blev i sidste uge fyret i Tottenham.

Nu har en af hans nærmeste allirede i trænerstaben valgt selv at forlade den engelske storklub.

Tottenham bekræfter nemlig overfor Telegraaf, at John Heitinga har opsagt sin stilling som assistenttræner.

Det til trods for, at det kun er en måned siden han blev hentet til klubben.

Telegraaf citerer en udtalelse fra Tottenham, hvor klubben bekræfter at have inviteret John Heitinga til at fortsætte i klubben.

- John har nøje overvejet situationen og tolker klubbens tilbud som et tegn på respekt og taknemmelighed.

- Efter nøje overvejelser har John dog besluttet sig for at forlade klubben. Med udsigt til en ny manager og sandsynligheden for at denne bringer sin egen trænerstab med sig, mener han at det mest gennemsigtige og professionelle er at slutte tiden i Tottenham nu, skriver Tottenham til Telegraaf.

John Heitinga stod i efteråret i spidsen for Ajax.

Tidligere har han også været assistent i Liverpool og West Ham.

Mest læste

Notifications

Notifikationer