Bestyrelsesmedlem udtræder i Brøndby Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bestyrelsesmedlem udtræder i Brøndby

Brøndby IF’s bestyrelse er blevet et medlem fattigere.

Johannes Ruppert.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er et ansigt mindre om bordet, når Brøndby IF's bestyrelse slår hovederne sammen næste gang.

Således oplyser de blå-gule på sin hjemmeside, at Johannes Ruppert udtræder af klubbens bestyrelse.

Ruppert har haft rollen som investeringsrådgiver i Brøndbys bestyrelse, men det samarbejde er afbrudt nu.

Brøndby skriver ydermere, at posten ikke bliver genbesat for nuværende.

Det oplyses ikke, hvad årsagen til Johannes Rupperts udtræden er.

Johannes Ruppert.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dog betyder det, at klubbens bestyrelse fremover består af følgende:

  • Jan Bech Andersen, formand
  • Scott McLachlan, næstformand
  • Christian Barrett
  • Kristian Weise
  • Sten Lerche
  • Niels Roth
  • Scott Krase
  • Chris Anderson
  • Michelle Hyncik
  • Arnold Rijsenburg

Johannes Ruppert blev en del af bestyrelsen i Brøndby, da Global Football Holdings gjorde sit indtog på Vestegnen.

Brøndby IF har tilbage i 2025 lagt sag an mod to af klubbens egne fans. Læs mere her.

Brøndby sagsøgte fans: Dømt til at betale del af bøde

Mest læste

Notifications

Notifikationer