Tog fat i spillerne: Bliv ved med at køre på! Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Tog fat i spillerne: Bliv ved med at køre på!

Da opgøret tippede til FC Nordsjællands fordel, fik spillerne befaling på at jagte sejren, fortæller FCN-træneren.

FC Nordsjællands Jens Fønsskov Olsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Parken

Det sker meget sjældent, at FC Nordsjælland vinder over FC København i Parken.

Faktisk er det ikke sket siden 2019, at Farum-klubben har rejst hjem fra hovedstaden med en sejr over Løverne.

Krisen kradser dog hos de forsvarende mestre, og det var noget, FCN kunne slå kapital af lørdag, hvor de fik vendt opgøret på hovedet på otte minutter i anden halvleg.

Og spillerne fik besked på, at de skulle jagten sejren, fortæller Jens Fønsskov Olsen til Campo og resten af den fremmødte presse efter kampen.

Det tippede for alvor til FC Nordsjællands fordel med tyve minutter igen, hvor Birger Meling fik raget et rødt kort til sig i en situation, hvor gæsterne i samme ombæring fik tilkendt et straffespark.

Og selvom FCN-holdet er langt henad vejen er ungt og uprøvet, responderede de godt på situationen, forklarer Jens Fønsskov Olsen.

- Det synes jeg, vi var gode til, siger han og fortsætter:

FC Nordsjællands Jens Fønsskov Olsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, vi håndterede det fint, at vi kommer i overtal. Vi blev ved med at angribe og tro på, at vi kunne score det næste mål.

Og det var dessinerne ude fra bænken, at sejrsmålet skulle jagtes, fortæller FC Nordsjælland-træneren.

- Det var vi meget enige om, at vi skulle, og det fik vi også lige fat i spillerne og sige, at vi bliver ved med at køre på. Og så da vi kommer foran, så synes jeg egentlig bare at vi - i hvert fald i store dele af det - holdt fast fast i bolden.

Men selvom sejret blev kørt i hus, var der dog ikke alt, Jens Fønsskov Olsen var tilfreds med fra sin unge trup i kampens slutfase.

- Jeg var lidt hidsig på nogle af dem, der begyndte at skyde på mål ind i en blok og sådan noget, og så fik vi jo omstillinger imod os alligevel. Men de er jo - det skal vi også lære, men jeg synes, det var okay håndteret, siger han afslutningsvis.

Med lørdagens sejr spillede FC Nordsjælland sig op på en foreløbig fjerdeplads i Superligaen.

Anderledes skidt ser det ud for FC København, hvor krisen er total.

Herunder kan du læse Campos konklusion på opgøret.

Nedsmeltning: Var det FCK’s farvel til top 6?

Mest læste

Notifications

Notifikationer