Reset Mr. Cooper? Really?
I december måned meldte Steve Cooper ud, at Brøndby havde brug for et “reset”. Hvor står klubben nu i den kontekst?

Nu kan der ligge mange ting i begrebet 'reset'.
Det er jo et engelsk ord, så muligheden for, at jeg ikke forstår det rigtigt, er naturligvis til stede.
Men jeg har virkelig svært ved at se nogen form for nulstilling være på vej i Brøndby, som jo er den direkte oversættelse fra engelsk til dansk. Ligger der i udmeldingen at man starter forfra, eller hvad mener Steve Cooper helt præcist?
✅ Tjek. En gevaldig opgradering af faciliteterne i Brøndby såsom omklædning og players lounge er utvivlsomt noget, der løfter hverdagen.
Ser vi på transfervinduet, så var det vigtigt at komme af med den østrigske landsholdsspiller Michael Gregoritsch, som i øvrigt scorede to mål forrige weekend i Bundesligaen og sikrede en sejr til Augsburg. Han skal spille VM til sommer.
❓ Det kan jo sagtens være, at han ikke passer ind i Steve Coopers planer for de kommende år. Er det ham som angriber, der ikke passer ind i spillestilen, eller er det fordi, han ikke er fremtidens mand?
Hvis den 31-årige angriber ikke kan bruges af sidstnævnte årsag, så forstår jeg ikke, at man kan bruge Emmanuel Dennis, der inden sit skifte til vestegnen ikke havde spillet en gældende kamp siden maj, hvor han spillede for Watford.
Indrømmet. Jeg kender ham ikke særlig godt. Men det bliver i hvert fald interessant at følge, hvad der er blevet nulstillet her.
🤔 Mayckel Lahdo er også hentet ind, men har desværre haft en række skader. Det bliver altså et måske.

❓Ben Godfrey er hentet ind i forsvaret og har stor Premier League-erfaring men havde kun spillet seks kampe i løbet af det seneste kalenderår inden i søndags, og vi må håbe for Brøndby, at han kan finde tilbage på det niveau.
✅ Ousmane Sow har jeg ikke set spille fodbold før, så ham må jeg indrømme, at jeg ikke kan vurdere grundigt, men jeg har trukket et par referencer på ham, og det kan blive et spændende bekendtskab for Brøndby. Gennembrudsstærk og meget udfordrende.
✅ Men det har jeg til gengæld med Bartosz Slisz, som jeg så i 2021, hvor Legia tabte til Dinamo Zagreb med Rasmus Lauritsen i Champions League-kvalifikationen.
Dengang var han 20 år, men han har vokset sig ind på det polske landshold og ligner unægteligt noget af en forstærkning for Brøndby.
Og så snart slut med emojier. Men slutteligt. Mads Frøkjær er hentet hjem fra Preston, og han mener, han kan afløse Noah Nartey.
🛑 Det bliver altså et nej.
Hvad er reset?
Så der er minimum blevet hentet nogle spillere ind med proven track record.
Jeg forstår bare ikke, hvad det er, der er blevet nulstillet i Brøndby, når man går ud og handler på den måde, som det har været tilfældet.
Jeg kunne forstå, hvis meldte en helt ny strategi ud: "Nu skal vi den her vej."
Men er det tilfældet? Er det - når alt kommer til alt - bare Steve Cooper, der har købt sig mere tid ved at kræve forandringer og nye spillere?
At han kan gøre det på sin måde?
Det er jo set adskillige gange i moderne fodbold, at en manager vil gøre det på sin egen måde, lige indtil han bliver fyret, og der så kort efter kommer en ny betroet træner, som har helt samme strategi. My way.
I sidste weekends 0-0 kamp mod Randers FC spillede Brøndby med tre af sine egne talenter - en på 20 år og to på 17. Det kan være, det er dét, han mener med reset.
Endnu flere af klubbens spillere fra Masterclass, der vil blive sluset ind på holdet i denne sæson.
Lige umiddelbart så virker ovenstående indkøb ikke som en klub, der har en klar strategi for egen talentudvikling. Jeg får mindelser om klubber som OB, AGF og AaB, der i perioder af dette årtusinde har hentet udenlandske 'has beens' ind, for blot at konstatere at det ikke flytter noget.
I hvert fald ikke for klubben. Og ikke på lang sigt.
Reset betyder: At indstille noget igen eller på en anden måde.
Lad os se, hvad det er, Steve Cooper er ved at indstille igen.
Eller på en anden måde.
Brøndby IF












