FCN-skytte om FCK: Vidste der var muligheder Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FCN-skytte om FCK: Vidste der var muligheder

FC Nordsjælland fik i den grad draget fordel af FC Københavns svære periode.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Parken

Kampen om at blive en del af mesterskabsspillet spidser til, og med kun to runder tilbage af grundspillet er der vigtige point på spil i alle kampe.

Det gælder særligt for de hold, der ligger på vippen mellem top og bund seks, og derfor var det også utrolig vigtigt for FC Nordsjælland at tage til Parken og vinde.

Det er dog ikke noget, Farum-klubben har haft for vane at gøre. Det er mange år siden, at FCN sidst har vundet i Parken. Men FCN's straffeskytte Ola Solbakken vidste godt, at der var gode muligheder for at lave om på den statistik lørdag mod et slagent FCK-hold.

- Jeg har mest fokus på Nordsjælland (i forberedelserne til mødet med FCK, red.), men vi vidste selvfølgelig, at der var muligheder her (i Parken, red.)

- I FCN har vi også haft det svært mod topholdene som Brøndby, AGF og Midtjylland. Det var virkelig svært, så vi håbede, at vi kunne gøre det bedre, end vi gjorde der, og vi havde virkelig troen på, at vi kunne klare det.

- Vi fik en god afslutning på sidste år, og har også haft en god preseason, så vi kom med selvtillid og havde troen på, at vi kunne klare det, siger Ola Solbakken til Campo og den øvrige presse efter sejren over FCK.

Nedsmeltning: Var det FCK’s farvel til top 6?

Voksen kamp af ungt hold

Med 2-1-sejren over FCK har FCN givet sig selv de bedste forudsætninger for at tage del i denne sæsons mesterskabsspil.

Ovenpå sejren i Parken var Ola Solbakken glad for præstationen. Han så et hold, der skød brystet frem mod de danske mestre.

- Det var en vigtig kamp, og så vil jeg sig, at det var en voksen kamp af os, især med tanke på hvor ung en trup vi har.

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Vi møder et FCK-hold, der har spillet Champions League. Så det er en stærk sejr og stærk præstation, siger Solbakken.

Med sejren i Parken springer FCN over FCK i tabellen og placerer sig på en foreløbig fjerdeplads.

FCK er akkurat på den rigtige side af stregen, når det kommer til at være med i top seks.

Prince snød FCK til sidst: This is what I do!

Mest læste

Notifications

Notifikationer