Brøndby-profil droppet to gange: Virkelig vigtigt Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Brøndby-profil droppet to gange: Virkelig vigtigt

Ben Godfrey skal have en bedre start på lejemålet i Brøndby, end hvad han fik sidste år i Southampton og Sheffield United.

Brøndby IF BIF Cooper Godfrey
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

📍Campo i Brøndby

Brøndbys nye forsvarsspiller Ben Godfrey kom fornuftigt fra land, da han i sidste weekend debuterede mod Randers.

Defensiven holdt nullet, og den engelske forsvarsspiller kunne meget vel være i spil igen i dag i Viborg sammen med landsmanden Luis Binks.

I 2025 havde Godfrey ikke heldet med sig på lejeaftaler med først Southampton i Premier League og siden Sheffield United i Championship.

Her startede Godfrey begge gange med flere startpladser kort efter ankomsten, hvorefter han blev sat på bænken og droppet i begge klubber senere på halvsæsonen.

Skal hurtigt i omdrejninger

I Brøndby er han på tredje lejeophold fra Atalanta, og her satser englænderen på at komme i topform hurtigt, så han kan præstere godt for sit nye hold.

- Forhåbentlig kommer jeg tættere på topformen, jo flere minutter, jeg får.

- Den anden dag [mod Randers] var der stadig noget rust der, men det var vigtigt, at jeg fik det ud af systemet og kom på banen, siger Ben Godfrey.

- Jeg nød hvert et sekund, og jo mere, jeg kommer på banen og at jeg får arbejdet hårdt på træningsbanen med gutterne, jo bedre form og jo mere stærk bliver jeg, siger den tidligere Everton-profil.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

For den engelske forsvarsspiller er det afgørende, at han hurtigt får kontinuitet i spillet og i benene efter halvandet år med langt mindre spilletid, end han kunne have ønsket sig.

- Det er virkelig vigtigt for mig. Jeg var så heldig, at jeg fik nogle minutter i Portugal, hvilket var hårdt, da det var de første minutter.

- Jo hurtigere, jeg kommer til at spille regelmæssigt, jo bedre bliver det for mig. Hvis jeg kommer hurtigt i min rigtige kampform, kan jeg levere regelmæssige, gode præstationer, siger Ben Godfrey.

Brøndby spiller i Viborg klokken 18.00.

Eksklusivt: Her er Superligaens spillerbudgetter
Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer