AGF-boss ryster ikke på hånden efter dyrt pointtab Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

AGF-boss ryster ikke på hånden efter dyrt pointtab

Jakob Poulsen frygter ikke, at søndagens pointtab vil nage dem resten af foråret.

Jakob Poulsen dirigerer sine spillere
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Foråret byder på mesterskabskamp for AGF, der overvintrede på førstepladsen i Superligaen.

I mandags vendte AGF tilbage fra vinterpausen med en 2-1-sejr efter et sent comeback mod OB, og søndag var AGF tæt på et nyt comeback.

Denne gang slap de dog ikke af sted med det. I stedet måtte AGF nøjes med 1-1 mod bundproppen FC Fredericia på Monjasa Park – og dermed røg to dyrebare point i mesterskabskampen.

Cheftræner Jakob Poulsen er dog ikke bekymret for, at pointtabet i fæstningsbyen ender med at bide holdet bagi, siger han efter kampen til Viaplay.

- Nej, der vil altid være kampe, hvor det ikke lykkes for en. Så kan vi også snakke om Sønderjyske-kampen i efteråret. Nu handler det bare om. at vi fortsætter.

- Vi spillede rigtig godt mod OB, vi spillede en god halvleg i dag, og vi spillede en fin kamp mod Midtjylland, så jeg synes, vi er i gang igen. Vi ligner os selv, og vi kører bare på. Ingen tvivl om det. Så må vi se, hvor langt det rækker, når vi står og skal gøre det hele op en gang i maj, siger Poulsen til Viaplay.

Jakob Poulsen dirigerer sine spillere
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

I tilfælde af en Midtjylland-sejr i Odense, er AGF-forspringet skrumpet til to point.

I næste weekend venter Viborg FF hjemme i Aarhus for Jakob Poulsen og kompagni.

Læs Campos konklusion fra kampen i Fredericia her:

Gave til FCM: Den giver mareridt i Aarhus!

Mest læste

Notifications

Notifikationer