To kæmpe dommerfejl i VAR-fri Newcastle-sejr
Newcastle følte sig med rette bortdømt i FA Cup-kampen mod Aston Villa.

Newcastle havde rigeligt at brokke sig til dommeren over, da de slog Aston Villa 1-3 på Villa Park i den engelske FA Cup.
Med sejren er Eddie Howes mandskab videre til 1/8-finalerne i den historiske turnering.
Danske William Osula startede inde for Newcastle, men blev udskiftet efter 63 minutters spil.
Kampen startede perfekt for værterne, da Tammy Abraham scorede sit første mål siden sit skifte tilbage til Aston Villa. Bolden blev på et frispark chippet over muren, hvor Abraham hurtigt tæmmede bolden, vendte rundt om sig selv og satte bolden i mål.
Gengivelserne af scoringen viste dog, at Abraham var tydeligt offside. Desværre for Newcastle var der ikke VAR i opgøret, så scoringen fik lov at stå.
I første halvlegs tillægstid blev Aston Villa reduceret til ti spillere, da keeper Marco Bizot forlod sit felt for at jagte en lang bold. Desværre for ham nåede han ikke bolden, men tog i stedet benene på en Newcastle-angriber, hvilket resulterede i et direkte rødt kort.
Efter en times spil kunne Newcastle igen brokke sig over dommeren, da han en Lucas Digne havde hånd på bolden i feltet. Dommer Chris Kavanagh mente dog, at forseelsen skete udenfor feltet, hvorfor Newcastle måtte nøjes med et frispark. Igen viste gengivelserne, at dommeren tog fejl.
Magiske Sandro Tonali
Heldigvis for Newcastle scorede lige bagefter, da Sandro Tonali hamrede bolden ind fra distancen.
Det var italienerens første scoring i sæsonen, men blot 13 minutter senere gjorde han det igen. Endnu engang på et fantastisk skud fra distancen - og derved var Newcastle i front og en mand i overtal.
Nick Woltemade fejrede sin 24 års fødselsdag ved at lukke og slukke til 1-3 kort før slutfløjt.
Unai Emery og Aston Villa må altså fokusere på Premier League, hvor man også ligger godt. I Newcastle lever FA Cup-drømmen videre.

Norwich er også videre.

Aston Villa
Newcastle United
Sandro Tonali












