Superligaens struktur – kampe, runder og pointsystem
Forstå hvordan Superligaens struktur i Danmark hænger sammen.
Superligaen er Danmarks øverste fodboldrække og består af 12 hold, der hver sæson kæmper om Danmarksmesterskabet, europæiske pladser og at undgå nedrykning.
Ligaen blev grundlagt i 1991, hvor den afløste den daværende 1. division i fodbold, og styres af Divisionsforeningen, der følger et fast turneringsformat, sikrer kontinuitet og konkurrence gennem hele sæsonen.
Her får du et overblik over Superligaens struktur.
Grundspillet: alle mod alle
Superligasæsonen starter med grundspillet, hvor alle 12 hold møder hinanden to gange: én gang på hjemmebane og én gang spilles der på udebane.
Det giver 22 kampe per hold, hvor alle point og mål scoret registreres i tabellen. I det nuværende format gælder den klassiske pointfordeling:
- 3 point for sejr
- 1 point for uafgjort
- 0 point for nederlag
Dette pointsystem er iøvrigt standard i ligaturneringer verden over og sikrer, at succes og sejre belønnes mest muligt.
Superligaens struktur – Slutspil, mesterskab og kvalifikation
Efter de 22 runder i grundspillet deles ligaen i to sektioner:
Mesterskabsspillet
De seks bedst placerede hold går videre til mesterskabsspillet. Her møder holdene igen hinanden to gange, hjemme og ude - i alt 10 ekstra kampe per hold. Pointene fra grundspillet tages med videre, så stillingen efter grundspillet fortsætter med at have betydning.
Holdet med flest samlet point efter disse 32 kampe bliver danmarksmester og sikrer sig typisk direkte adgang til UEFA Champions League-kvalifikation.
Kvalifikationsspillet
De seks nederste hold efter grundspillet går i kvalifikationsspillet, også ofte betegnet som nedrykningsspillet, hvor de ligeledes spiller 10 ekstra kampe mod hinanden. Pointene fra grundspillet tages med, og denne gruppe af hold kæmper primært om at undgå nedrykning - samt en mulighed for europæisk kvalifikation via playoff mod et hold fra mesterskabsspillet. Nummer 7 i tabellen efter kvalifikationsspillet, skal nemlig møde et af holdene fra mesterskabsspillet i en afgørende kamp om en plads i UEFA Conference League-turneringen.
Efter afslutningen af kvalifikationsspillet rykker de to dårligst placerede hold ned i 1. division, og bliver erstattet af de to bedst placerede hold i den næstbedste række. Denne struktur sikrer en fair bevægelse mellem ligaerne og høj konkurrence i begge ender af tabellen. Mere om op og nedrykring følger længere nede.
Superligaens struktur – hvorfor sådan her?
Den nuværende opsplitning i grundspil og slutspil blev introduceret for at skabe flere afgørende kampe og dermed bevare spændingen om mesterskabet og nedrykning længere ind i sæsonen.
Den sikrer også, at mange klubber har noget at spille om - både i toppen og bunden af tabellen - langt hen i sæsonen.
Nedrykning, oprykning og betydningen af placeringer
Superligaens struktur betyder, at hver enkelt placering i tabellen har stor betydning - også for hold, der ikke kæmper om mesterskabet. I kvalifikationsspillet handler det primært om at undgå de nederste pladser, da de to lavest placerede hold rykker direkte ned i 1. division efter sæsonens afslutning.
Holdene, der rykker ned, erstattes af to oprykkere fra 1. division, hvilket sikrer en løbende udskiftning i ligaen. Denne mekanisme er med til at holde konkurrencen skarp, både i Superligaen og i de underliggende rækker.
Placeringerne i både mesterskabsspillet og kvalifikationsspillet har desuden betydning for:
- europæiske kvalifikationspladser
- deltagelse i playoff-kampe
- klubbernes økonomiske forudsætninger jf. placeringspenge i Superligaens tv-aftale
Det betyder, at selv kampe uden direkte betydning for mesterskabet ofte har stor sportslig og økonomisk værdi.
Hvorfor er Superligaen opdelt i grundspil og slutspil?
Opdelingen af Superligaen i grundspil og slutspil blev indført for at skabe flere betydningsfulde kampe senere på sæsonen. I en traditionel liga kan spændingen i toppen og bunden forsvinde tidligt, hvis forskellene i tabellen bliver for store.
Med den nuværende struktur sikres det, at:
- topholdene møder hinanden flere gange i afgørende kampe
- bundholdene spiller direkte mod deres nærmeste konkurrenter
- flere hold har noget på spil langt ind i foråret
Det øger både den sportslige intensitet og interessen fra fans og medier, selvom det kan være meget nervepirrende for spillere og trænere.
Fordele og kritik af Superligaens struktur
Superligaens format har både fordele og ulemper. Blandt fordelene er:
- flere topkampe i mesterskabsspillet
- større spænding om nedrykning
- klar opdeling mellem top og bund
Kritikere peger dog på, at:
- ligaen deles relativt tidligt
- nogle hold møder hinanden mange gange på én sæson
- grundspillet kan miste betydning for midterhold
Alligevel er formatet i dag veletableret og accepteret som en fast del af Superligaens identitet.
Superligaens struktur i et internationalt perspektiv
Sammenlignet med mange andre europæiske ligaer adskiller Superligaen sig ved sin opdeling i slutspil. Mens ligaer som Premier League og Bundesliga udelukkende bruger ét samlet ligaspil, hvor holdene mødes to gange oft kaldet double round-robin, benytter Superligaen en model, der minder om strukturer set i blandt andet Belgien og Skotland.
Formålet er altså at sikre relevante kampe, sportslig balance og maksimal spænding hele sæsonen.
Se stillingen i Superligaen her, og læs mere hos Divisionsforeningen her.
