Sir Alex hjælper Hearts-manager i mesterskabskamp Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sir Alex hjælper Hearts-manager i mesterskabskamp

Sir Alex Ferguson er stadig helt up-to-date med skotsk fodbold.

Derek McInnes med et billede af Sir Alex ferguson.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Ikke siden han selv gjorde det to år i træk i 83-84 og 84-85 er det lykkes.

Celtic og Rangers har siden midten af 1980'erne fordelt samtlige mesterskaber i den skotske Premiership imellem sig.

Sir Alex Ferguson er således stadig den seneste manager, der har snydt de to Glasgow-klubber for et skotsk mesterskab, efter han førte Aberdeen til tre mesterskaber og altså to i træk midt i 80'erne.

I år lader Edinburgh-klubben Hearts dog til at give de to Glasgow-klubber kamp til stregen, og igen kan den nu 84-årige Ferguson vise sig at have en finger med i spillet.

- Jeg er så heldig, at jeg taler regelmæssigt med Sir Alex. Jeg talte i telefon med ham på vej ind til kampen, og han har gode råd, små gudkorn af information.

- Han er i stand til at give dig små ting, man måske kan gøre eller sige, som for eksempel hvordan man håndterer presset, forklarer Hearts-manager Derek McInnes til BBC.

Derek McInnes med et billede af Sir Alex ferguson.
Foto: Andrew Boyers/Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Hearts indtager 26 kampe inde i sæsonen førstepladsen i den skotske liga, efter klubben tirsdag sled sig til en sen 1-0-sejr i Edinburgh-derbyet mod Hibernian.

Spillerne tror ikke selv på det

Hearts gæster søndag sine nærmeste konkurrenter fra Rangers på udebanen Ibrox, men Hearts-manageren fortæller, at han inden længe får besøg af den legendariske Manchester United-manager, når Hearts igen spiller hjemme på Tynecastle Park i Edinburgh.

Selvom det endnu ikke er blevet til et besøg, så følger den tidligere Aberdeen-manager dog særdeles godt med i hjemlandets liga.

- Han kender alle mine spillere. Han taler, som om han kender dem indgående, og jeg fortæller mine spillere det, og de kan stadig ikke tro, at han faktisk kender vores hold ud og ind.

- Han analyserer alt i mindste detalje. Så jeg føler, at jeg har en ægte støtte der, lyder det fra Derek McInnes.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Opret en bruger på Campo

Sir Alex Ferguson er faktisk født i Glasgow, og spillede i to sæsoner for Rangers, som han også var fan af som barn.

Hearts indtager lige nu førstepladsen i den skotske Premiership med 57 point. Rangers følger med 52 point, mens Celtic har 51 point og én kamp i hånden.

Der resterer syv kampe i grundspillet, inden mesterskabet formentlig skal placeres efter yderligere fem kampe i mesterskabsspillet.

Heart of Midlothian, som er Hearts officielle navn, har vundet i alt fire skotske mesterskaber. Det seneste var i 1959-60-sæsonen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer