Neestrup efter nyt nederlag: Det gør ondt
FC Københavns cheftræner lagde sig fladt ned efter lørdagens nederlag.

Jacob Neestrup og FC København tabte lørdag sin fjerde kamp i træk i 3F Superligaen.
Københavnerne var ellers foran 1-0 hjemme mod FC Nordsjælland, men et rødt kort til Birger Meling var medvirkende til, at opgøret endte 1-2 til gæsterne.
FCK kan derfor være ude af top-seks efter søndagens kampe, og cheftræner Neestrup var en ærgerlig mand efter opgøret.
- Jeg hader at tabe, og det gør ondt på mig, at FC København ligger der, hvor de gør. Det skal jeg være den første, der indrømmer, udtaler han i studiet hos TV 2 Sport efter opgøret.
2026 har nu budt på to nederlag i Superligaen og dermed kan top-seks være i alvorligt fare, men det er ikke kun årets to kampe, der har været problemet.

- Det handler om dét, der skete før jul, men det er en situation vi aldrig nogensinde må bringes os selv i. Og det har vi så gjort.
Pisser det væk
FCK sad ellers på spillet i særligt første halvleg lørdag i Parken, hvor Mohammed Elyonoussi også fortjent bragte københavnerne i front.
Flere gode muligheder lurede for FCK, men man slog aldrig kapital. Og netop det manglende mål til 2-0 irritere Neestrup.
- Jeg synes, det er dybt dybt dybt skuffende, at vi ikke formår at tage vare på de omstillingsmuligheder, vi har. Der er så mange gange, hvor vi stjæler bolden gennem hele første halvleg.
- Jeg føler, vi pisser for mange omstillingsmuligheder væk med den kvalitet, vi har på holdet, slog Neestrup fast til TV 2 Sport.
Læs Campos Konklusion fra kampen i Parken her.

FC København
Jacob Neestrup












