Millionregn i Randers? God bonus venter i fremtiden
Salget af Mohamed Touré kan vise sig at blive særdeles indbringende for Randers FC.

Mohamed Touré har fået en fuldstændig forrygende start i engelske Norwich.
Den australske angriber sagde i januar farvel til Randers, da han blev solgt i en stor milliontransfer og siden er målene væltet ind.
Fire mål i bare to kampe er den foreløbige total i Norwich, og fortsætter den flotte stime, så venter der en stor bonus til Randers FC.
Derfor holder Søren Pedersen, Randers' fodbolddirektør, ekstra øje med Touré.
- Det er jo klart, at udover en rigtig fin transfer-sum, så er der jo også nogle bonusser i, afhængig af hvordan han (Touré, red.) gør det, og hvor mange gange han spiller og så videre. Så selvfølgelig har vi interesse i det også.
- Der er mulighed for en rigtig fin bonus, og han er godt på vej, må man sige. Hvis han fortsætter i det her tempo, så der ligger der en god bonus for os i fremtiden, udtaler Pedersen til Campo.

Tipsbladet anslog, at salget af Touré kan indbringe Randers op mod 30 millioner kroner, hvis alle bonuser og betingelser bliver opfyldt
Pedersen ønsker ikke kommentere på de eksakte tal, men han glæder sig over de gode præstationer fra den 21-årige angriber.

- Det er jo fedt, og et eller andet sted også et kvalitetsstempel, at de spillere, der kommer fra Randers, også præsterer, når de rejser herfra.
Søren P. gav sin analyse af salget af Touré tidligere på måneden.

Randers FC












