Efter Brøndby-exit: Dét fik mig til at skifte
Der lå en helt bestemt grund bag beslutningen om at skifte væk fra Brøndby.

Den unge nordmand er glad for sit valg.
Håkon Evjen forlod Brøndby til fordel for norske Bodø/Glimt efter halvandet år på den københavnske vestegn.
Opholdet i den danske storklub i hele 2023 blev ikke som ønsket, da der var lang vej til startelleveren, hvilket også er en af årsagerne til, at parterne skiltes i januar 2024.
- Selvom jeg måske ikke ønskede at tage afsted og måske skulle have prøvet lidt mere, så er det fodbold, der står højest, og det måtte jeg prioritere.
- Der prioriterede jeg at få spilletid frem for måske at blive og prøve mere, som jeg nok burde, fortæller den tidligere Brøndby-mand til Viaplay.

Han forstår dog også godt, at det ikke blev til flere kampminutter end det gjorde - han roser nemlig sin nærmeste konkurrent i Brøndby.
- Med måden vi spillede på, var det enten Vallys eller mig, der skulle starte. Og som vi ved, er Vallys en sindssyg god fodboldspiller, så det er for dumt ikke at spille med ham, tilstår nordmanden.
(hele indslaget kan ses i toppen af artiklen)
Siden sin ankomst til den norske klub Bodø/Glimt har Evjen også formået at spille sig ind i som nøglespiller.
Offensivspilleren, der netop i dag den 14. februar fylder 26, har spillet 59 kampe fordelt på alle turneringer med syv mål og ni oplæg til følge.

Bodø/Glimt
Brøndby IF













