Det her er uholdbart, FC København Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Det her er uholdbart, FC København

FC København er løbet tør for kredit og er havnet i en uholdbar situation. Kun en byge af sejre kan lappe hullerne indtil sommer.

FCK Neestrup Seier Skjærbæk Sune Smith
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix, Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix, Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Jeg forstår udmærket den pointe, FC Københavns modvindsramte sportsdirektør Sune Smith-Nielsen forsøgte at lave i en nylig Mediano-podcast.

Energien på et hold kan godt dale, når stemningsfansene er borte eller flyttet, som FCK har oplevet med lukningen af endetribunen i flere tilfælde, herunder i den afsluttende hjemmekamp i Superligaen mod Sønderjyske.

Men man skal som repræsentant for en fodboldklub så stor som FC København være meget opmærksom på, hvad man siger om egne fans, og selv om 'sure, gamle mænd' er sagt med et glimt i øjet, er det et enormt skævt timet budskab.

Og det indrammer den stemning og det enorme pres, der er på Danmarks største fodboldforretning.

Nedtur på nedtur

En tæt kamp mod skrækmodstanderen FC Midtjylland blev tabt i Herning.

Det satte to streger under en udbredt opfattelse af, FCK er blevet overhalet af de offensive købmænd fra Midt- og Vestjylland.

Cheftræner Jacob Neestrup må, som er hans job delt med Sune Smith-Nielsen, igen og igen svare på, hvorfor det særdeles dyre køb Youssoufa Moukoko ikke spiller og som mod Viborg onsdag slet ikke er i truppen.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Andreas Cornelius' nye skadespause sætter yderligere lup på angrebssituationen og de 31 mål, FCK har scoret på 19 ligakampe, et måltal fire Superliga-klubber overgår og tre andre matcher.

Fornuftige perioder i de tre hårde åbningskampe blev blandet op med irriterende og kostbare fejl.

Og man skal virkelig tro på, Viktor Dadason kommer bragende som en raket, og at Junnosuke Suzuki og Gabriel Pereira får klubber i Top 5-ligaer til at svinge euro-Mastercardet, for at se et bare hæderligt videresalgspotentiale i truppen, som den ser ud lige nu.

Nødt til at blive bedre

Lige nu batter det intet, at FC København har Superligaens med afstand største spillerbudget, når Superligaens bedst lønnede spillere langt for sjældent tipper Superliga-kampene over til FCK's fordel.

Otte sejre og syv nederlag med tre runder tilbage i grundspillet og 1,47 point (læs om, hvor skidt, det snit er) i snit er elendigt, når man er FC København.

Det er en uholdbar situation, og det tror jeg ikke, end den mest inkarnerede FCK-fan eller medarbejder i klubben vil være uenig i.

Og kommer FCK som ventet i Top 6-slutspillet og dermed rammer langt mere udfordrende kampe end i et normalt grundspil, er det lige nu FCK, der skal overbevise om, man har niveauet til at følge med topholdene.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Personligt lader jeg stadig tvivlen komme FCK til gode før dagens FC Nordsjælland-kamp. Der bør være nok juice i den her trup til at blive nummer tre og nå i pokalfinalen og vinde den.

Men tilliden er ved at være tynd, og det er lige nu, truppen skal bevise, at det er langt nemmere at hente sejre i Superligaen, når man ikke slider og slæber i Champions League.

Rengøring

Arter de sidste tre måneder af sæsonen sig ikke som absolut minimum til ny Europa-kvalifikation, forventer jeg den helt store rengøring i FCK til sommer, og den kunne sagtens komme uanset hvad.

FC København har, sort på hvidt, spillet med Superligaens næstældste hold i denne sæson med en gennemsnitsalder på 27 år i startopstillingen.

Kun AGF med 29,1 år er ældre.

Når man selv har en erklæret målsætning om at spille med en række unge spillere, der skal sælges tindrende dyrt til udlandet, fortæller den gennemsnitsalder en anden historie.

Achouri er fyldt 27, mens Pereira bliver 26 senere i år.

Suzuki (23 senere i år) ligner et mindre scoop, og det er uheldigt, Huescas blev langtidsskadet.

Så er der Pereira, Dadason og nogle purunge spillere, der ikke er brudt igennem igennem endnu.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Stil lige det op mod Franculino, Darío Osorio, Aral Simsir, Victor Bak og Ousmane Diao i FCM.

Burde holde dem vågne om natten

Fortællingen om alder viser, at FCK er bygget til at vinde her og nu, og også derfor er resultaterne i denne sæson så skuffende.

Det kan simpelthen ikke være anderledes, end at der igen til sommer skal skiftes en del ud i truppen, og Jacob Neestrup og Sune Smith-Nielsen må også efterhånden have brugt kreditten for, at klubben har haft en god stime af Champions League-deltagelser.

Derfor spiller FCK på mærkeligt tidspunkt

For hvad nytter det, når andre Superliga-klubber har langt større chancer for at vinde DM i dette forår, og at det er svært, ud over kommende storsalg på Heden, at finde argumentet for, FCK i sikker stil overhaler FCM i 2026/27?

De to klubber har stort set været på omgangshøjde i Superligaen i 12 år, og sirenerne burde holde det halve København vågen hver nat, når FCM ser ud til at have stærkere muskler til at lave nødvendige her-og-nu-handler end FCK.

Burde bekymre FCK-ejerne helt vildt

Nogen må vide noget om truppens styrke, vi andre har svært ved at se udefra, når man ikke henter yderligere et par spillere i januar. Der er vel ingen, der forventer ros for at have overholdt et budget i stedet for at gå nogle millioner kroner over i udgifter i foråret, hvis FCK glipper Europa og indtægter for et trecifret millionbeløb til sommer?

Lars Seier Christensen, aktionær i FCK's moderselskab (til højre) og FCK-direktør Jacob Lauesen efter superligakampen mellem FC København og Silkeborg IF i Parken i København søndag den 21. september 2025.

Her er ikke blot tale om et øjebliksbillede i februar 2026 – midtjyderne har snappet ud efter akillessenerne på FCK især siden Anders Holch Povlsens køb af FCM i sommeren 2023, og det burde FCK-ejerne ikke kunne leve med eller acceptere, hvis de vil forsvare deres investering.

Erik Skjærbæk FCK
Erik Skjærbæk, storaktionær i FCK's moderselskab Parken Sport & Entertainment, har været i klubben i halvandet årti. Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpixz

10-11 sejre fra nu af til slutningen af maj kan trænge kritikken i baggrunden.

Opret en bruger på Campo

Cheftræner Jacob Neestrup og sportsdirektør Sune Smith-Nielsen er i krydsild og skal løse den opgave her og nu med det materiale, de har.

Men på de store linjer burde topledelsen og ejerkredsen overveje alvorligt, hvor længe FCM skal have lov at promovere sig på Danmarks bedste faciliteter, som bedste affyringsrampe til udlandet og som ny indehaver af transfermagten i dansk fodbold.

Og om man nu også har stillet de ressourcer og den ramme til rådighed, der her og nu i 2025/26 gav FCK's førstehold de bedste chancer for succes i alle turneringer.

Eksklusivt: Her er Superligaens spillerbudgetter

Mest læste

Notifications

Notifikationer