Tiltrængt pause til City: Vi er helt udmattede Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Tiltrængt pause til City: Vi er helt udmattede

Manchester City-truppen er helt udmattet, men får snart en god uges pause.

Pep Guardiola klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Når man vil spille om trofæer i alle turneringer, må man spille utroligt mange kampe.

Den sandhed har Pep Guardiola for længst indset, og den catalanske Manchester City-manager har flere gange klaget over det tætpakkede kampprogram.

Nu lysner det dog for Pep og kompagni, som efter lørdagens FA Cup-møde med Salford City, kan se frem til en uges pause fra kamp.

Det er en meget velkommen pause, fortæller Guardiola på fredagens pressemøde.

- Vi har brug for den her lange uge. Vi er så udmattede både mentalt og fysisk efter det utrolige antal af kampe. Vi kan få en lille pause efter kampen i morgen (lørdag, red.), fortæller City-manageren ifølge Sky Sports.

Pep Guardiola klapper i hænderne.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Efter kampen mod Salford skal City først i aktion igen den 21. februar, når Newcastle gæster Etihad i Premier League.

Manchester City har allerede spillet 40 kampe i denne sæson og kan formentlig se frem til mange flere, da man både er videre i Champions League, i finalen af Carabao Cuppen og storfavorit til mødet mod Salford City i FA Cuppen.

Hvis City når til finalen i samtlige turneringe kan sæsonen meget vel løbe op i svimlende 64 kampe, mens man også skal tage højde for sommerens VM for klubhold, hvor The Cityzens spillede fire kampe.

I den forgangne sæson spillede City 61 kampe i alle turneringer.

I Premier League ligger klubben på andenpladsen med fire point op til Arsenal på førstepladsen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer