Strakspåbud i Randers: Må lukke del af tribunen
Randers FC oplyser, at klubben må lukke et hjørne af stadion som følge af et strakspåbud.

Randers FC har fredag aften forud for opgøret mod Vejle Boldklub lukket en af tribune midlertidigt på Cepheus Park.
Vækst+-hjørnet må ikke benyttes resten af foråret, oplyser klubben på sin hjemmeside.
Randers Kommune har nemlig modtaget et strakspåbud på dele af stadion.
Det skyldes afskallet brandmaling, og påbuddet har alene betydning i en teoretisk brandsituation, og der er ingen risiko for sammenstyrtning eller anden fare for publikum, skriver klubben.
Klubben oplyser derudover følgende:
- Det er vigtigt at understrege, at påbuddet ikke skyldes akut fare. Der er ingen risiko for sammenstyrtning eller anden fare ved almindelig brug af stadion. Påbuddet vedrører udelukkende brandmæssige forhold, som i en teoretisk brandsituation kan have betydning.
- Vi følger naturligvis de anvisninger, der er givet til Randers Kommune, og arbejder på at få forholdene udbedret hurtigst muligt, lyder det blandt andet på klubbens hjemmeside.

Randers FC møder i aften bundproppen Vejle Boldklub. Der er kampstart klokken 19.00.
Læs mere om Randers FC her:

Randers FC
Vejle Boldklub












