Medie: Han afløser Thomas Frank i Tottenham
Spurs har angiveligt fundet manden, der skal afløse Thomas Frank.

Så gik den ikke længere.
Thomas Frank fik onsdag sparket i Tottenham efter en lang række skuffende resultater.
På daværende tidspunkt meldte Spurs ikke noget om, at nogen afløser skulle være kørt i stilling, men det ser nu ud til, at der er styr på en midlertidig løsning.
Ifølge BBC's kilder har Tottenham nemlig indgået en aftale med den tidligere Juventus-træner Igor Tudor om at overtage tøjlerne i klubben indtil udgangen af sæsonen.
Således er der altså kun tale om en rolle som midlertidig manager, mens Tottenham formodes at sætte jagten ind på en permanent løsning far sommer af.

Den kroatiske træner blev fyret i Juventus tilbage i oktober 2025 efter at have gået otte kampe uden sejr.
Nu ligner det dog, at han skal forsøge at redde Tottenhams - indtil videre - kedelige sæson.
Den 47-årige kroat har tidligere stået i spidsen for klubber som Lazio, Marseille, Galatasaray og Hajduk Split.
Thomas Frank efterlader Spurs på 16. pladsen i Premier League med fem point ned til stregen.

Thomas Frank
Tottenham Hotspur












