Grønt græs i Superligaen? Glem det
Der bliver kæmpet hårdt for at levere flotte baner i Superligaen, men naturen er både ekstrem og uforudsigelig.
Superliga-bolden ruller igen, og som altid er de forskellige klubbers baner spændende at følge.
I første spillerunde var der kunstgræs i to af opgørene, da både FC Nordsjælland og Silkeborg IF var hjemmehold.
Den kommende runde, startende med Randers FC som hjemmehold fredag aften, byder dog udelukkende på græs, og mon ikke der vil blive holdt godt og grundigt øje med de forskellige klubbers underlag i både optakten og nedtakten?
Modsat nabolande som Sverige og Norge, der både er glade for kunstgræs og starter sæsonen senere på året, er vi i Danmark fastbesluttede på at ville spille græsfodbold om vinteren.
Men det er svært, fastslår Karsten Paaske, der er formand for Groundsman Association Denmark og samtidig er groundsman i FC Midtjylland og dermed ansvarlig græstæppet på MCH Arena.
En blæsende og frysende januar har nemlig gjort livet surt for ham og hans kollegaer, og konsekvenserne af vejrforholdene kommer formentlig til at strække sig et godt stykke ind i foråret.
- Hvis vi er heldige, at hele marts måned bliver uden frost, så tænker jeg, at vi i slutningen af marts eller begyndelsen af april begynder at se noget, der grønnes, siger han til Campo.
Faktisk er det end ikke tid til at rette fokus mod mængden af græsstrå eller hvor grønne de er.
- Lige nu handler det ikke om mængden af græs, men jævnheden og fastheden af plænen. Der er ikke et krav om, hvor meget græs der skal være. Der er bare et krav om, at banen skal være jævn, spilbar og sikker, siger Karsten Paaske.
Banevarme gør mere skade end gavn
At vejrforholdene volder problemer er én ting. Men det er ikke den eneste udfordring, som Superliga-klubbernes groundsmen står overfor.
Barnevarme er et krav for de danske Superliga-klubber, for en bane under frysepunktet er ikke spilbar. Derfor skal de altid sikre sig, at der er varme nok til, at det ikke bliver en risiko.
Kravet er med sikkerhed fremsat med de bedste intentioner, men lige nu står man faktisk i en situation, hvor man gør mere skade end gavn.
- Et af vores helt store problemer i år er, at når vi har banevarme på, som er et krav, så tørrer vi jo banen helt vildt nedefra. Rødderne bliver tørre, fordi jorden bliver tørret nedefra.
Han fortæller videre, at den manglende nedbør i januar kombineret med frost og blæst betyder, at banerne samtidig er blevet frosttørret oppefra.
- Det gør jo, at græsset ingenting har i sig. Der er ingen vand at hente nede i jorden, så alt står bare fuldstændig stille. Der sker ingenting.
- Lige netop i år kan vi ikke vande, og vi kan ikke opretholde den her fugtighed i jorden som gør, at græsset i det mindste bare lige bliver ved med at eksistere.
- Vi helt nede på fem procent vand på store dele af banen (i Herning, red.), og vi skal helst have den op på 20 procent, fortæller Karsten Paaske.
Er der hjælp at hente?
Karsten Paaske kunne godt tænke sig, at de danske groundsmen i klubberne kunne sætte sig ned med DBU og Divisionsforeningen og finde en løsning.
Krav, der faktisk gør mere skade end gavn, er nemlig ikke videre gavnligt, mener han.
- Hvordan gør vi det her? Hvordan kan vi hjælpe hinanden?
- Vi har en information, som de ikke har. Og de har jo en turnering, som skal starte og slutte på et bestemt tidspunkt, men hvis det ikke er fysisk muligt på grund af vejret...
- Hvordan reagerer naturen egentlig på varme, kulde, sne og frost? Det er der ingen, der tænker på. Man siger bare, at vi skal spille, og så er det sådan, det er.
Allsvenskan skydes i gang den 4. april, mens Eliteserien sparkes i gang midt i marts.
