Cooper: Dét sagde Thomas Frank om Brøndby Foto: Action Images via Reuters/Lee

Cooper: Dét sagde Thomas Frank om Brøndby

Steve Cooper talte med Thomas Frank kort tid efter ansættelsen i sommer – og den danske manager pegede på en ting ved Brøndby IF.

Thomas Frank og Steve Cooper griner sammen
Foto: Action Images via Reuters/Lee

📍Campo til Brøndbys træning

Steve Cooper har et særdeles godt kendskab til Thomas Frank.

Dels har de to stået overfor hinanden utallige gange i Championship og Premier League, og dels bestrider Cooper lige nu en post, som Frank sad på fra 2013 til 2016.

Steve Cooper gav da også et kald til Thomas Frank kort tid efter, at han blev præsenteret i Brøndby i sommer.

Det fortæller waliseren til fredagens træning i Brøndby.

- Jeg ringede til ham, og vi talte i en god times tid i telefonen. Vi talte ikke kun om Brøndby, vi talte om mange ting – men vi talte også meget om Brøndby.

- Det var nogle gode informationer, han gav mig. Jeg var godt klar over, at det var et stykke tid siden, at han var her, men fordi han er dansker var det en god samtale at have - den var hjælpsom, fortæller Cooper til Campo og den øvrige presse.

Thomas Frank og Steve Cooper griner sammen
Foto: Action Images via Reuters/Lee

Cooper fortæller, at det er helt normalt at indhente informationer fra tidligere spillere og trænere, når man kommer til en ny klub.

Og Thomas Frank var da også hurtig til at pege på en særlig ting ved Brøndby IF.

- Det første, alle har sagt, når jeg siger, at jeg har ringet angående klubben, handler om fansene. Jeg er ret sikker på, at det var det første, han sagde.

- Jeg talte også med Mads (Hermansen, red.), og han sagde det samme, lyder det fra Cooper, som trænede Mads Hermansen i Leicester City.

Steve Cooper har en fortid i blandt andet Swansea City, Leicester City og Nottingham Forest, hvor han har mødt Thomas Frank, da han var i Brentford.

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Opret en bruger på Campo

Mest læste

Notifications

Notifikationer