Vejle-træner bekræfter: Angriber ude på ubestemt tid Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vejle-træner bekræfter: Angriber ude på ubestemt tid

Vejle Boldklub må endnu engang undvære en af holdets angribere, der igen er blevet skadet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vejles kamp for at overleve en sæson mere i Superligaen ser allerede vanskelig ud.

Nu kan den dog være blevet en smule mere vanskelig.

I vinterens transfervindue måtte vejlenserne sige farvel til FCK-lejesvenden Amin Chiakha, der tog turen til norske Rosenborg i stedet.

Nu er en af holdets tilbageværende angribere ude på ubestemt tid.

Jelle Duin kommer nemlig ikke i spil den næste tid, fortæller Claus Nørgaard til Vejle Amts Folkeblad.

- Han [Jelle Duin] er ude lidt længere tid, uden at vi har en konkret diagnose. I forhold til ham er det ikke længere dag til dag, det er nok heller ikke uge til uge, fortæller Vejle-træner Claus Nørgaard.

Claus Nørgaard er dog ikke videre bekymret over at må undvære hollænderen i et stykke tid.

- Lige præcis på den position har vi mange, der kan spille. Hvordan vi kan sætte dem rigtigt sammen og om de kan score mål nok, er spørgsmålet. Men vi har mange, der byder sig til, fortæller Claus Nørgaard til Vejle Amts Folkeblad.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Wahid Faghir fik vist sig godt frem, da han scorede i klubbens nederlag til lokalrivalerne fra FC Fredericia.

Vejle har i øjeblikket seks point op til Silkeborg på den gode side af nedrykningsstregen i Superligaen.

I transfervinduet var der angiveligt bud efter en af Vejles profiler fra Brøndby.

Læs mere om det her:

Brøndby-bud på Gammelgaard? Vejle bekræfter interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer