Udlejet Brøndby-spids: Vil blive længe
Den udlejede Brøndby-spiller har en klar plan for fremtiden.

Michael Gregoritsch og Brøndby var ikke nogen lykkelig historie for nogen af parterne.
Derfor sørgede man for, at den 31-årige østriger allerede blev sendt videre efter bare et halvt år på den københavnske vestegn.
Gregoritsch blev nemlig udlejet til tyske FC Ausburg i januar, hvor han ser sig selv i længere tid, end lejeaftalen er fastsat til.
- Absolut. Jeg kom tilbage velvidende, at jeg kan blive længere. Jeg kender klubben og byen, så det var meget nemt at falde til, fortæller den udlejede Brøndby-spiller i et interview til Kicker.
Han er selv meget opmærksom på, at tiden i Brøndby næppe gik som håbet.

- Jeg tilbragte et halvt år i udlandet, og det gik ikke som håbet for nogen af de involverede. Det er derfor, at denne transfer kom i stand. En god historie, slår Gregoritsch fast.
Den østrigske landsholdsspiller nåede blot 14 kampe i den gule trøje, hvor han leverede tre mål og et enkelt oplæg.
Lejeaftalen mellem Brøndby og Ausburg indeholder en klausul, der kan gøre den 31-årige angribers ophold i den tyske klub permanent.
Her er der er tale om et beløb på 500.000 euro, svarende til 3,75 millioner kroner.
En af Brøndbys nye indkøb fra januar har store drømme for fremtiden.
Læs mere om det her:

Brøndby IF
FC Augsburg













