Neestrup forudser: Kan blive en topspiller for FCK
Jacob Neestrup havde store roser tilovers for startdebutant.

Oliver Højer fik onsdag aften sin første start i FC København-trøjen, da de forsvarende pokalvindere tog et skridt mod finalen i Oddset Pokalen med en 2-1-sejr over Viborg.
Den blot 19-årige midtbanespiller viste sig godt frem og efter kampen høstede han også store roser fra cheftræner Jacob Neestrup.
Han afslører også, at han selv har store forventninger til Højer.
- Jeg så en potentiel topspiller for FC København. Det er en klassespiller, som jeg forventer at se rigtig meget af, siger Jacob Neestrup og fortsætter:
- Han er bedst centralt inde i banen, men det var også der, han mest lå, når vi havde bolden, og så er det lige meget, hvilket side han spiller i, for der er ikke noget, der hedder højre- eller venstrebenet med ham. Han er det, man kalder beggebenet, siger FCK's cheftræner ifølge Tipsbladet.
Oliver Højer har indtil videre spillet ni kampe for FCK, men det har ikke været helt ligetil at slå igennem hos de danske mestre.


For godt et år siden forlængede Højer med klubben frem til sommeren 2029.
Kort efter blev han skadet, og den skade holdt ham ude af resten af sæsonen.
Jacob Neestrup mener ikke, at der i øjeblikket er tale om et tronskifte i dansk fodbold.
Læs hvorfor her:

Jacob Neestrup
FC København












