Messi ude på ubestemt tid – Inter Miami udskyder kamp Foto: Photo by ESTEBAN VEGA LA

Messi ude på ubestemt tid – Inter Miami udskyder kamp

Skaden kommer på et skidt tidspunkt for Inter Miami.

Foto: Photo by ESTEBAN VEGA LA

Med bare 11 dage til sæsonåbneren i MLS er der dårligt nyt til de forsvarende mestre.

Inter Miami kan nemlig meget vel vise sig at måtte tage hul på titelforsvaret uden klubbens - og ligaens - helt store stjerne, Lionel Messi.

Inter Miami har nemlig bekræftet, at den 38-argentiner blev ramt af en skade i søndagens træningskamp mod ecuadorianske Barcelona SC.

- Messi deltog ikke i træningen onsdag den 11. februar på grund af en muskelskade i sit venstre baglår, han pådrog sig i kampen mod Barcelona SC i Ecuador, og som har varet ved lige siden.

- Spilleren gennemgik yderligere medicinske test, der bekræftede diagnose. Hans gradvise tilbagevenden til træning vil afhænge af hans kliniske og funktionelle udvikling i de kommende dage, lyder den officielle udmelding fra Inter Miami.

Foto: Photo by ESTEBAN VEGA LA

Skaden har fået Inter Miami til at udskyde sæsonens sidste træningskamp inden sæsonstarten - en træningskamp i Puerto Rico mod Independiente del Valle.

Kampen skulle være spillet på lørdag den 14. februar, men den er nu flyttet til den 26. februar og efter starten på MLS - fordi Messi er blevet skadet.

- Desværre mærkede jeg en vis muskelspænding i den seneste kamp, men vi havde virkelig set frem til at møde jer, så sammen med klubben arbejdede vi på at finde en alternativ dato for at kunne rejse og spille i Puerto Rico.

- Vi ved, hvor stor begejstringen og ønsket er om at se en Inter Miami-kamp, og det bliver helt særligt at få det til at ske snart, lyder det fra Lionel Messi.

Inter Miami indleder titelforsvaret i MLS med en udekamp mod Los Angelses FC den 22. februar.

Mest læste

Notifications

Notifikationer