Kæmpe Barca-ydmygelse: Banket af Atlético Madrid
Atlético Madrid gjorde det onde ved Barca.

Det var en aften til glemmebogen for Hansi Flick og FC Barcelona.
Catalanerne var nemlig på togt i den spanske hovedstad, hvor den første af to semifinaleopgør i Copa del Rey mod Atlético Madrid ventede LaLigas nummer et.
Netop det sørgede hjemmeholdet dog hurtigt for at spå tvivl om, da deres ydmygelse af Barca startede tidligt.
Det var med en hjælpende hånd fra Joan García i Barca-målet efter seks minutters spil, at hjemmeholdet bragte sig i front.
Efter en tilbagelægning fra Eric García, missede Barca-målmanden tæmningen af kuglen, som derfor gled videre i mål.
Den store fejl fik antændt Estadio Metropolitano, der efterfølgende fik sunget hjemmeholdet yderligere i front.

Bare otte minutter efter fik Griezmann fordoblet Atléticos føring mod sin tidligere arbejdsgiver, da han stille og roligt sparkede bolden ind bagved Joan García.
Målorgiet fortsatte.
Som om skuffelsen ikke var nok for Barca, kunne Simeones nyindkøb i form af Ademola Lookman atter scorer i Copa del Rey, da han ligeledes lagde bolden ned i det lange hjørne og ind bagved Joan García.
Kort før pausen manifisterede Julian Alvaréz den gigantiske Barca-fiasko, da han på kanten af feltet sparkede bolden op i det korte hjørne, hvor Joan García igen igen måtte se sig slået.
Efter pausen skulle Hansi Flicks tropper alligevel forsøge sig med det umulige - nemlig at pynte på resultatet inden returopgøret i den catalanske hovedstad i marts.
Det lignede da også for en stund - eller en lang stund - at Cubarsí havde bragt lidt spænding tilbage i opgøret over de to semifinaler, da han efter lidt klumpspil køligt sparkede Barca på 1-4.
Men efter syv minutters gennemgang af VAR, kunne kampens dommer Juan Martínez Manuera pege armen i vejret og tilbagekalde målet, da Cubarsí modtog bolden i en offside-position.
Derfra skulle man ikke tro, at ydmygelsen kunne blive værre, men der tager man fejl.
Med fem minutter igen nedlagde Eric García landsmanden Alex Baena, som kostede Barca-profilen et rødt kort, eftersom han var den sidste mand.
Dermed formåede Barca på ingen måder at svare Atlético igen, hvorfor hjemmeholdet trækker sig sejrsrigt ud af kampen med 4-0.
Returopgøret finder sted i marts på Camp Nou i Barcelona.
Den samlede vinder skal møde enten Real Sociedad eller Athletic Club i finalen. Sociedad tog onsdag aften første stik, da de vandt 0-1 på San Mames.
Atlético Madrid
FC Barcelona












