Jan Bech og Brøndby jubler: Sådan fortsætter cyklussen
Brøndby investerede heftigt i januars transfervindue, men alligevel er der forventninger om et positivt årsresultat.

Et halvårsresultat på 88,8 millioner kroner skaber tro på tingene i Brøndby IF.
Klubben har torsdag meldt ud, at et første halvår af årsregnskabet 2025/26 sluttede med et endog meget pænt resultat før skat.
Det er hovedsageligt sommerens sag af blandt andre Mathias Kvistgaarden og Yuito Suzuki, der har bidraget til det positive regnskab, der med de markante investeringer i spillertruppen i januar ventes at lande i niveauet 0-50 millioner kroner samlet set for regnskabsåret 2025-26.
Bartosz Slisz, Ousmane Sow, Mads Frøkjær, Ben Godfrey, Mayckel Lahdo og Emmanuel Dennis blev alle hentet til klubben i januar, hvor klubben samtidig fik penge ind for salgene af Noah Nartey og Justin Che.
- Transferindtægter er og bliver en vigtig del af vores forretning. Som klub skal vi opnå resultater, spille med om titler og føre de blå-gule farver ud i Europa. Men vi skal også udvikle og sælge spillere, så vi kan investere i det næste kuld og cyklussen på dén måde kan fortsætt.

- I sommerens transfervindue lavede vi nogle af de største slag i klubbens historie. Det er blandt andet de salg, der nu - sammen med en kommerciel forretning i konstant vækst - giver udslag i et meget tilfredsstillende halvårsregnskab, siger bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.
Når Brøndby i januar hentede hele seks nye spillere til truppen, så er ikke bare i ambitionen om at spille med om Superligaens sjove pladser i dette forår.
- Vi har haft et mere end almindeligt aktivt transfervindue her i januar, hvor vi har haft det erklærede mål at styrke holdet og truppen i flere led. Selvfølgelig med henblik på dette forår, men bestemt også med sigte på en sommer, hvor vi forhåbentlig skal forsøge at sparke døren ind til Europa og til en sæson i Superligaen næste år, hvor der blot er endnu mere at spille om, lyder det fra Jan Bech, der godt tør love fremtidige investeringer også.
- Vi investerer fortsat målrettet i både den sportslige sektor og organisationen, og det er nødvendige investeringer, hvis Brøndby IF skal være både konkurrencedygtig og økonomisk bæredygtig. For det skal vi, slutter Jan Bech Andersen.
Du kan læse mere om Brøndbys halvårsregnskab her:

Brøndby IF












