AGF-stjerne rundede vild milepæl – Poulsen vil tale med CV
AGF’s rutinerede spidsangriber rundede mandag aften et markant hjørne i karrieren.

📍 Campo på Fredensvang
På den vinterkolde mandag aften på Ceres Park Vejlby kunne Patrick Mortensen runde et skarpt hjørne i AGF.
Her spillede den 36-årige angriber sin kamp nummer 250 i den hvide AGF-trøje.
Her er det blevet til 113 mål og 15 oplæg og selvsagt en bærende rolle på førsteholdet i AGF.
Cheftræner Jakob Poulsen har da også kun rosende ord tilovers for Mortensen, der er en ægte kulturbærer i klubben.
- Paddy (Patrick Mortensen) betyder meget for os. Han er vores anfører. Han er en spiller, der har været her i rigtig lang tid. Han kender klubben ud og ind. Han kender den måde, vi gerne vil gøre tingene på. Og samtidig med det, så laver han stadigvæk mål.
- Jeg vil sige, at han er måske en lille smule uheldig med, at han ikke fik scoret i mandags, men han kommer stadigvæk frem til de chancer, han skal. Så ham er vi glade for.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Mere AGF i Paddy?
I sommer gik Patrick Mortensen og tyggede på en mulighed for at gennemføre et eksotisk skifte til indiske Persib Bandung.
Denne vinter har der været mere stille med transferrygter med Mortensen involveret - med god grund, han skal jo jagte guldet med AGF og holdkammeterne først.
Den rutinerede målræv har dog kontraktudløb til sommer, så skal han blive i AGF efter sommerferien skal fodbolddirektør Carsten V. Jensen kalde ham ind til forhandling.
Det vil Jakob Poulsen så vidt ikke blande sig i, men han vil dog give sin mening til kende for CV.
- Det er jo det, CV skal snakke med ham om snart. Det tænker jeg, at de styrer. Så skal jeg nok informere CV omkring, hvad jeg synes.
For Jakob Poulsens vedkommende står det Patrick Mortensen helt frit for, hvis han vil afsøge en spændende mulighed til sommer.
- Det tænker jeg, at Paddy selv kan bestemme. Han er uden kontrakt til sommer, så det styrer han helt selv. Så hvis det er det, han beslutter, så kan jeg sagtens unde ham det. Det er jo en praktisk beslutning, han skal tage med familien. Jeg er glad for, at han er her, og det er jeg kan forholde mig til, siger Jakob Poulsen til Campo og den øvrige presse.


Onsdag formiddag erkendte DBU, at der blev lavet en markant fejl i opgøret mellem AGF og OB.
Læs mere her:

AGF
Patrick Mortensen
Jakob Poulsen












