Tidligere AaB-træner slår fast: Jeg er gået på pension
Han har ikke haft et trænerjob siden afskeden med AaB i 2023 – nu siger han endegyldigt stop.

Erik Hamrén er færdig med at være fodboldtræner.
Den tidligere AaB-cheftræner har ikke været i job som cheftræner, siden han tog afsked med aalborgenserne tilbage i marts 2023.
I en podcast af Göteborg-Posten slår han fast, at han ikke længere søger efter et nyt job i fodboldens verden.
- Jeg er pensioneret. Det besluttede jeg for lidt over et år, måske to år siden. Nok er nok. Jeg har ikke længere drivkraften til at være træner på elite-niveau, siger den svenske træner.
Selvom Hamrén ikke har været i spidsen for et fodboldhold siden 2023, har det dog ikke betydet, at han ikke har fået tilbud.
Den 68-årige svensker havde mulighed for at komme til eksotiske destinationer, men det faldt ikke i interesse.
- Der var nogle lande i Mellemøsten og Afrika. Men jeg takkede nej til det, inden vi begyndte at tale økonomi. Jeg vidste, det var godt betalt, men jeg har aldrig taget et job for pengene, fastslår Erik Hamrén.

Erik Hamrén nåede blandet andet at stå i spidsen for AaB ad to omgange.
Første gang var i 2004 og frem til 2008, hvor han var med til at vinde det danske mesterskab.
Næste omgang blev ikke nær så succesrig og løb fra september 2022 frem til marts 2023.
AaB har ifølge Steffen Højer en spændende spiller på vej.
Læs mere her:

AaB












