Sønderjyske forlænger med hurtig back
Simon Wæver og Sønderjyske fortsætter samarbejdet.

Simon Wæver kom til Sønderjyske i sommeren 2023, og den hurtige back forlader ikke Haderslev foreløbig.
Onsdag aften meddeleler klubben nemlig på sin hjemmeside, at Wæver har sat pen til papir på en ny aftale.
Kontrakten binder ham til klubben frem til sommeren 2027.
– Vi er meget glade for at kunne forlænge med Simon Wæver. Han har vist en stærk mentalitet og en imponerende evne til at komme tilbage.
- Som en fugl Føniks er han rejst sig fra modgangen, kommet stærkere tilbage og leverer i dag på et niveau, der både flytter grænser og sætter nye standarder i vores hverdag.

– Uge efter uge har vi set Wæver levere nogle tal og præstationer på banen, som vidner om hans kvalitet og professionalisme. Vi er meget tilfredse med, at aftalen nu løber frem til sommeren 2027, og vi ser frem til at bygge videre på den gode udvikling, han har haft, siden han kom retur fra sin skade, siger Sønderjyskes sportschef, Casper Daather til klubbens hjemmeside.
Wæver er noteret for 28 kampe i Sønderjyske-trøjen.
Sønderjyske












