Fortrøstningsfuld Viborg-chef: Den er stadig i live
Viborg FF tabte godt nok onsdag, men de grønblusede har stadig alt at spille for.

Viborg FF står tilbage med en blandet fornemmelse efter onsdagens kamp mod FC København i den første semifinale i Oddset Pokalen.
FC København fik en forventet sejr på 2-1, men Viborg FF gav Løverne kamp til stregen.
I næste måned skal det afgøres på Energi Viborg Arena, og selvom Viborg FF tabte det første stik, har de absolut stadig chancen for at spille sig i årets pokalfinale, understreger klubbens cheftræner, Nickolai Lund, i et interview med Viaplay.
- Jeg er skuffet og irriteret over, at det ender som det gør. Jeg synes, at kampen og præstationen, der blev leveret, var til mere, end at vi skulle tabe. Men det er langt fra slut endnu.

- Og det synes jeg også, at præstationen indgyder til. Vi skal selvfølgelig tage imod dem på Energi Viborg Arena med fuld tro på. at vi kan gå videre. Den er særdeles i live. Vi er bagud med ét mål, siger Viborg-chefen til Viaplay.
Returkampen spilles den 7. marts i Viborg. Næste opgave for Viborg er på søndag, hvor holdet får besøg af Brøndby IF.
Læs om kampen lige her:

Viborg FF












