FCK-chef i vælten: ‘Sune raus’ rungede i Parken
FC København-fansene markerede sig på lægterne i onsdagens pokalsemifinale mod Viborg FF i protest mod sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.

'Sure gamle mænd' og 'Sune Raus'.
Det gjaldede FC København-fansene onsdag aften i Parken, hvor Viborg FF var på besøg i Oddset Pokalen.
De højlydte tilråb fra FCK-fansene var rettet mod sportsdirektør Sune Smith-Nielsen, der i sidste uge gjorde sig upopulær med en opsigtsvækkende udtalelse i Mediano-podcasten.
(Du kan se tilråbene fra FCK-fansene øverst i artiklen)
– Vi havde en forfærdelig kamp, hvor Sektionen var lukket ned. Og Sektionen, de opfører sig eksemplarisk under kampene, om vi taber, eller om vi har gode eller dårlige perioder. De støtter os, og de giver os hug, når der er pause eller efter kampen, men under kampen giver de altid energi.

– De (Sektion 12, red.) var væk, og så var det de sure gamle mænd fra Nedre C, man kunne høre, og lige pludselig kunne spillerne mærke, at de kæmpede med præstationen, men de kunne kun mærke negativ energi, sagde Sune Smith-Nielsen i Mediano-podcasten.
Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Ordene var tydeligvis ikke gået FCK-fansenes ører forbi. Fra tribunerne i Parken fik sportsdirektøren et kontant svar fra FCK-fansene.
FC København vandt opgøret med 2-1. Returkampen finder sted i starten af marts.
Læs om kampen her:

FC København












