Anerkendt medie: Thomas Frank er blevet fyret Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Anerkendt medie: Thomas Frank er blevet fyret

Ifølge The Athletic er Thomas Frank ikke længere cheftræner i Tottenham.

Thomas Frank med begge hænder ud til siden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank er løbet tør for snor.

Skal man tro normalt velinformerede The Athletic, har Premier League ikke længere en dansk cheftræner.

Mediet erfarer nemlig onsdag, at Thomas Frank er blevet fyret i Tottenham.

Fyringen sker i så fald under et døgn efter, at Thomas Frank på et pressemøde udtalte, at han var 1.000 procent sikker på beholde sit job.

Tottenham tabte senest tirsdag aften med 1-2 hjemme mod Newcastle.

Det efterlader klubben fra det nordlige London på en 16. plads i Premier League, fem point over nedrykningsstregen.

De seneste 17 Premier League-kampe har kun kastet beskedne to sejre af sig.

Thomas Frank med begge hænder ud til siden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Thomas Frank blev hentet til Tottenham fra Brentford i sommer. Han fik en hæderlig start i klubben, men de seneste måneder har ikke budt på meget andet end nedture i England.

Anderledes godt er det gået i Europa, hvor man formåede at slutte på fjerdepladsen i Champions Leagues ligafase - kun overgået af Liverpool, Bayern München og Arsenal.

Thomas Frank har nu udsigt til at stå uden job for første gang i otte år. Han stod i spidsen for Brentford, hvor det blev til først oprykning og siden overlevelse i Premier League, i syv år i streg.

Opdateret klokken 11:16: Også Sky Sports erfarer nu, at Thomas Frank er blevet fyret.

Opdateret klokken 11.25: Thomas Frank er nu officielt blevet fyret. Læs mere her.

Thomas Frank forlader interview iskoldt: Han koger indeni

Mest læste

Notifications

Notifikationer