Vejle synker mod bunden: De får et mål ud af ingenting
Vejle løb ind i et tungt nederlag mod FC Fredericia mandag aften.

Kan Vejle lave 'the great escape' endnu engang?
Det er i hvert fald det, der skal til, hvis holdet fra Nørreskoven skal booke en ny sæson i Superligaen.
Mandag aften åbnende Claus Nørgaards mandskab foråret med et tungt nederlag på 2-3 til FC Fredericia.
Det ærgrer Vejle-cheftræneren, der så en kamp med to forskellige halvlege, inden hans mandskab gjorde det for nemt for modstanderen.
- De [FC Fredericia] får et mål ud af ingenting på en individuel fejl, og her er vores modstandskraft slet ikke god nok, så vi lukker yderligere to mål ind. Så er der jo et kæmpe bjerg at bestige… Jeg er ærgerlig over resultatet og over, at vi ikke formår at stå bedre imod, siger Claus Nørgaard og fortsætter:
- Vi har 21 skud, rammer stolpen, og deres målmand står en flot kamp. Vi har de chancer, der skal til, men mangler det sidste held og den sidste dygtighed til at udnytte dem, siger Claus Nørgaard til klubbens hjemmeside.


Vejle har efter 19 spillerunde kun 13 point, hvilket er fire point færre end FC Fredericia.
Over nedrykningsstregen ligger Silkeborg IF med 19 point.
En af Vejles målscorer i kampen mod Fredericia var tilsyneladende på Brøndbys radar i transfervinduet.
Læs mere om det her:

FC Fredericia
Vejle Boldklub












