Sacked in the morning? – Frank og Spurs taber igen Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Sacked in the morning? – Frank og Spurs taber igen

Sædet må brænde under Thomas Frank efter at han og Tottenham tirsdag led et nyt nederlag i Premier League.

Tottenhams Thomas Frank i et opgør imod Newcastle
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 26
| Tottenham Hotspur Stadium | 10 feb 2026-20.30
Tottenham
v u v u t
1 : 2
1.76
xG
2.50
Slut
Newcastle
t u t t t
A. Gray
64'
M. Thiaw
45'+5'
J. Ramsey
68'

I England har de et udtryk som, noget løst oversat, hedder: Når det regner, styrter det ned.

Sådan må den danske Tottenham-manager Thomas Frank virkelig føle det i disse dage.

Med et hav af spillere på skadeslisten og en anfører, som har raget en lang karantæne til sig, lignede det i forvejen et svært opgør mod Newcastle på hjemmebane, og svært blev det da også.

Tirsdag tabte hans Tottenham-hold nemlig igen i en kamp, hvor den danske træner kunne føje endnu et navn til den alenlange skadesliste.

Det var Newcastle, som tidligt satte sig på tingene i opgøret.

Tilmed måtte Thomas Frank allerede efter 35 minutter foretage sin første ændring, efter at franskmanden Wilson Odobert måtte forlade banen med en skade.

Det så dog ud til, at Tottenham skulle redde sig til pause med 0-0 på tavlen, men sådan gik det ikke.

Først troede Joe Willock, at han havde bragt gæsterne foran efter et flot angreb, men englænderen var lige nøjagtig kommet ind i en offside-position.

I femte minut af dommerens tillægstid gik det dog galt for Spurs, da gæsternes Malick Thiaw kunne sørge for, at Newcastle kunne gå til pause med 0-1.

Tottenhams Thomas Frank i et opgør imod Newcastle
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

I anden halvleg kom Spurs bedre med, og efter lidt over en time lignede det da også, at der kom en livline til den pressede Tottenham-cheftræner.

Her kunne unge Archie Gray nemlig bringe Tottenham på 1-1 efter et hjørnespark.

Glæden var dog kortlivet for Frank og Tottenham, for allerede fire minutter senere var Newcastle på spil igen.

Her kunne Jacob Ramsey nemlig atter bringe gæsterne foran efter en afslutning inde i feltet, hvor Spurs-forsvaret blot så passivt til.

I kampens slutfase lagde Tottenham-holdet et tungt tryk mod Newcastle-målet, men den forløsende scoring udeblev.

Dermed tabte Tottenham 1-2 til Newcastle i hvad der er holdets syvende hjemmebanenederlag i Premier League i denne sæson.

Før kampen satte Thomas Frank ord på situationen i Tottenham. Læs mere her.

Ærlig Thomas Frank: Vi er desperate

Mest læste

Notifications

Notifikationer