Pivåbent for transfers: De kan hente Superliga-profiler Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Pivåbent for transfers: De kan hente Superliga-profiler

Godt nok er transfervinduet lukket i Danmark, men mange ligaer må fortsat handle.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Deadline Day er bag os herhjemme i Danmark.

Den 2. februar var nemlig sidste udkald for de danske klubber til at købe og leje spillere.

Men det er ikke ensbetydende med, at det hele er slut.

Forårssæsonen er kun lige skudt i gang, og det er stadig tilladt at hente spillere uden kontrakt.

Vigtigst af alt må de danske klubber også fortsat sælge spillere, og der er ligaer nok at sælge til.

Det er nemlig langt fra alle lande, der har smækket transfervinduet i.

Åbent flere steder

Eksempelvis er Danmark det eneste nordiske land, der ikke længere må handle ind - og det er langt fra uvsæsentligt.

Det sker nemlig med jævne mellemrum, at en spillere søger til Norge eller Sverige i jagten på luftforandring.

Island har også fortsat åbent, og her har der immervæk også været danske spillere forbi i tidernes løb.

Opret en bruger på Campo

Også Finland er en faktor. Så sent som mandag bekræftede VPS' sportsdirektør, Tommi Pikkarainen, overfor Campo, at man lige nu har den unge OB-stopper Valdemar Bolander til prøvetræning. Dertil hentede HJK Helsinki i går det tidligere Esbjerg fB-talent Mads Borchers.

Hjemme i Superligaen er det decideret usandsynligt, at vi skulle have set den sidste spillerafgang. Eksempelvis har Brøndby IF to forsvarsspillere "til salg" i form af Jordi Vanlerberghe og Rasmus Lauritsen. Sidstnævnte har blandt andet tiltrukket sig interesse fra den tyske 2. Bundesliga - hvor transfervinduet nu er lukket - samt Tyrkiet, der i dag den 10. februar har Deadline Day.

Brøndby IF under en kamp mod FC Midtjylland.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ikke mindst er MLS også fortsat en mulighed for de spillere, der skulle have mod på et skifte til amerikansk fodbold. Faktisk åbnede man her først vinduet den 26. januar, og det holdes åbent helt indtil den 26. marts. Med andre ord er der god tid til at handle ind.

Nedenfor kan du få et overblik over udvalgte lande, der fortsat holder transfervinduet åbent

Her er transfervinduet fortsat åbent

Tjekkiet: Lukker den 12. februar

Serbien: 13. februar

Ungarn: 14. februar

Schweiz: 16. februar

Kroatien: 17. februar

Rusland: 19. februar

Paulinho Junior Brumado Kevin Mbabu FC Midtjylland
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Bo Amstrup/Ritzau Scanpix/Claus Bech/Ritzau Scanpix

Irland: 22. februar

Polen: 25. februar

Brasilien: 3. marts

Ukraine: 11. marts

Sverige: 25. marts

USA/Canada (MLS): 26. marts

Norge: 31. marts

Finland: 31. marts

Japan: 4. april

Island: 29. april

Mest læste

Notifications

Notifikationer