FCK lurede på angriber – men buddet var ‘useriøst’
FC København bød i januar på en offensivspiller fra Ungarn. Buddet var tilsyneladende dog ikke prangende.

FC København har ikke et væld af muligheder på angrebspositionen.
Andreas Cornelius har været meget skadesplaget, Youssoufa Moukoko er ude i kulden i FCK, og det efterlader Jacob Neestrup med de purunge Viktor Dadason på 17 år samt 18-årige Geovanni Vianney, der fik debut i weekenden mod FC Midtjylland.
Oppe på toppen er Løverne tyndt bemandet, men det har ikke undgået klubbens opmærksomhed, for i januar blev FCK kædet sammen med den ungarske landsholdsbobler Damir Redziz.
Den 22-årige offensivspiller endte i stedet i RB Salzburg, men Jan Van Daele, der er sportsdirektør i Redzic’ nu tidligere klub, slovakiske Dunajska Streda, afslører i et interview, at FCK som rygtet var interesseret.
De regerende danske mestre lagde endda et bud på den ungarske angriber - men det var ikke ligefrem noget at råbe hurra for.
- Den første, der viste interesse, var FC København i midten af januar, men deres bud var så lavt, at det nærmest var umuligt at tage seriøst.

- Derefter dukkede hans agenter op og forsøgte at presse os, men vi fastholdt, at beløbet stadig ikke var tilstrækkeligt. Det var først da Red Bull Salzburg kom på banen, at tingene for alvor blev seriøse, siger Jan Van Daele til The Herald Scotland.
Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Efter interessen fra Salzburg meldte både Celtic og Rangers FC sig også som bejlere til den unge angriber, uddyber sportsdirektøren.
Radziz, der også hyppigt er brugt som kant, blev i sidst uge præsenteret i Salzburg på en kontrakt frem til 2030.
FCK købte en midtbanespiller dyrt i sommer, men opholdet i København har ikke just været nogen succes. Nu har han sat ord på sin oplevelse af tiden i FCK
Læs mere her:

FC København












