Benhårde Cooper har taget magten i Brøndby
Efter et meget markant transfervindue er det tydeligt, Steve Cooper har en meget stærk stemme i Brøndby IF.
Brøndby IFMan kan tage de mange små signaler i interviews og spillervalg i de seneste uger.
Eller man kan tage den verbale håndgranat, Steve Cooper smed efter Vejle-kampen i december, der vel sagde det hele.
- Vi skal sætte os i en position som klub, hvor vi kan vinde på lang sigt. I sidste ende skal der ændringer til, om det så er unge eller gamle.
- Selv om vi havde vundet i dag, eller sågar de seneste to, jeg havde sagt det samme. Vi er efter kurven på præstationerne, på niveauet i truppen, på mentaliteten, på trupdybde, faciliteterne, vi skal forbedre os, sagde waliseren efter Brøndbys chok-nederlag og elendige indsats mod Vejle 8. december.
Store forandringer
Så hvorfor griber jeg tilbage til noget fra for to måneder siden?
Fordi det har defineret, hvad Brøndby har gjort siden da.
Seks spillere med tydelig startplads eller klart kandidatur til de første 11 kom til i vinterpausen.
Stijn Spierings røg afsted med Michael Gregortisch, og Jordi Vanlerberghe, Rasmus Lauritsen og måske også Frederik Alves har mandat til at finde nye klubber, hvilket har været tæt på for de første to.
Det noget ufrivillige Noah Nartey-salg til Lyon finansierede en del af handlerne.
Tydeligt at se mod Randers
Og søndag aften fik vi så vished for, at de her handler selvfølgelig også blev fulgt op med handling på banen.
Frederik Alves var bænket mod Randers med Ben Godfrey som substitut i startopstillingen.
Godfrey havde spillet fire førsteholdskampe i efteråret for Sheffield United og fem for Ipswich sidste forårssæson. Vel at mærke med samme mønster med kampe i de første uger efter en lejeaftale, hvorefter Godfrey røg ud i kulden. Så en vild kampform kan Godfrey nok ikke siges at have været i.
Bartosz Slisz, Ousmane Sow og Mads Frøkjær startede ligeledes inde, mens unge Viggo Poulsen spillede den første time, før Nicolai Vallys blev skiftet ind.
- Det har vi ikke decideret talt om. Jeg følte mig klar til at spille. Men det er ikke kun mig, der tager den beslutning. Jeg har trænet et par gange her, hvor det har føltes rigtig godt. Så jeg håber på at få en god uge og føle mig endnu mere klar i næste uge, sagde Nicolai Vallys efterfølgende på Viaplay på et spørgsmål om, hvorvidt hans fysiske tilstand havde holdt ham ude af startopstillingen.
Cooper har magten
For mig er det soleklart: Steve Cooper sætter holdet, men han har samtidig et stort ord at skulle have sagt, når Brøndby henter spillere ind og skruer planen sammen for, hvem der skal spille.
På kort sigt sætter trænere holdet, på lang sigt er der typisk fælles fodslag mellem sportsdirektør, ledelse og cheftræner om, hvem der skal have minutter.
Her sætter Steve Cooper i høj grad retningen og spiller en vigtig rolle i udskiftningen i en trup, Cooper jo selv højt og tydeligt har sagt skal forbedres.
Man skal være bevidst naiv for ikke at se, at Coopers rolle, som den har udfoldet sig de seneste to måneder, har elementer af en mere klassisk britisk managerrolle.
En rolle, hvor man i gamle dage i Storbritannien, og fortsat uden for Premier League og eliten i Championship, har managere, der i høj grad også styrer klubbens transferpolitik.
- Det er en klub-ting. Det er ikke kun én person, der træffer alle beslutninger. Det er en kollektiv proces med ejerkredsen, Benjamin (Schmedes, fodbolddirektør, red.), rekruttering, trænerstaben, mig selv. Det er ikke kun én person, sagde Steve Cooper selv om indflydelsen i et interview med Viaplay.
Og det er heller ikke det, jeg siger, at Cooper har taget al magten.
Men han har usædvanligt meget at sige i forhold til, hvordan det plejer at fungere i topklubber i Superligaen - med opbakning fra ejerne i GFH, der vil have succes så snart som muligt.
Benhårdt krav om succes
Når indkøbene fungerer og passer til selvsamme træners spillestil, kan modellen være stærk og give resultater.
Når det ikke gør, kan det hurtigt blive opslidende for en klub, så Brøndby og Cooper må håbe, forandringerne kaster resultater af sig, især på mellemlang sigt.
Det vil i min bog sige guldkamp og Europa-ligaspil, og hvis det ikke er nu, er det et ubønhørligt, ufravigeligt krav i næste sæson, uanset hvor mange hundrede millioner kroner, FCM og FCK måtte smide efter nye spillere.
For i Brøndbys tilfælde er de indkøb og signings, man lavede i januar, hamrende dyre for en klub, der har brugt et betydeligt, trecifret millionbeløb på at styrke truppen her og nu og faciliteterne, siden GFH overtog aktiemajoriteten for tre år siden.
Vi taler ikke purunge indkøb i januar med en enorm videresalgsværdi, der med garanti kommer til at spytte guld i transferkassen til Brøndby om 12-24 måneder.
De nye spillere er 23 (lejede Mayckel Lahdo), 25, 26, 26, 28 og 28 år.
Hvis nogen hævder, det er unge talenter på vej i deres udvikling, som udenlandske klubber kommer til at flå Cooper og sportsdirektør Schmedes' døre ned for at købe for 100 og 200 millioner kroner i 2027 og 2028, giver jeg gerne et grundkursus i de benhårde mekanismer på det moderne transfermarked: No way.
De her spillere er købt og lejet for at give succes lige nu, så presset er tårnhøjt på cheftræneren og selvfølgelig også på en ledelse og sekundært ejerkreds, der jo vil have value, læs Europa-ligaspil, for alle deres dollar.
