Tidligere PL-stjerne gået i stå: Nu taber han millioner i poker Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Tidligere PL-stjerne gået i stå: Nu taber han millioner i poker

Dele Alli bruger mange af sine aftener på kasino, men uden held.

Dele Alli under sin tid i italienske Como.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Dele Alli var engang en af de mest fremadstormende spillere i Premier League.

Den i dag 29-årige tidligere Tottenham-stjerne er dog gået helt og aldeles i stå.

Aktuelt står han uden klub efter bruddet med Como, og skal man tro Daily Mail benytter han situationen til at gå på kasino - og ofte uden held.

Ifølge medier har han alene i de seneste dage tabt 150.000 pund i poker om natten på The Victoria Casino i London. Det svarer til 1,3 millioner kroner.

Dertil skulle det langt fra være et sjældent syn, at han bruger en nat på kasinoet og går hjem med et tab på omkring 25.000 pund, svarende til 214.000 kroner.

Heldigvis for Dele Alli må man antage, at han i sin storhedstid nåede at få fyldt lommerne op. I hvert fald tjente han netop 150.000 pund om ugen i den periode af sin karriere, hvor han nød mest succes.

Ifølge Daily Mail beskrives han af mere garvede pokerspillere som "en hval". Det er et slangudtryk i pokerverdenen for spillere, der ikke er særligt gode til spillet, men som gerne spiller for - og taber - mange penge.

Dele Alli under sin tid i italienske Como.
Foto: Daniele Mascolo/REUTERS

Han har i løbet af de seneste år forsøgt at få gang i fodboldkarrieren i Everton, Besiktas og Como, men også her uden held.

I sin storhedstid fik han noteret sig for 37 A-landskampe for England, ligesom han også kan kigge tilbage på 269 kampe med 67 scoringer og 59 oplæg til følge for Tottenham.

Mest læste

Notifications

Notifikationer