Poulsen forklarer fraværende profiler mod OB
Jakob Poulsen fortæller forud for kampen mod OB, hvorfor han mangler et par profiler.

AGF mangler store profiler, der som regel starter inde for århusianerne, når de løber på banen i den udsatte kamp mod OB i Superligaen.
Mandag aften er der lyndebut til Magnus Knudsen, da landsmand Markus Solbakken ikke er tilgængelig.
Midtbanekollega Nicolai Poulsen og forsvarsgeneral Frederik Tingager er heller ikke med i truppen.
- Han [Frederik Tingager] er, hvor han skal være. Han træner rigtigt fint med, men vi skal også lige sørge for, at han er helt klar, når vi skal bringe ham. Min forhåbning er, at der ikke går alt for længe.
- Polle [Nicolai Poulsen] havde jeg vidst i noget tid [at han ikke var til rådighed], så han havde ikke været i spil til i dag, men det er klart, at det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke har ham med i dag, men så har Magnus [Knudsen] en mulighed for at komme ind og få en start, fortæller AGF's cheftræner Jakob Poulsen til Viaplay forud for kampen mod OB.
Jakob Poulsen uddyber altså ikke, hvorfor Markus Solbakken ikke er med i AGF-truppen mandag aften.

Se AGF's startopstilling her.

AGF
Jakob Poulsen












