På vej væk? Real Madrid-stjerne er pissesur
Det tyder ikke på, at han bliver hængende meget længere.

27 minutter.
Det er, hvad det er blevet til for Dani Carvajal, siden den garvede Real Madrid-anfører vendte tilbage fra en knæskade.
Således er den nu 34-årige højre back altså 'pissesur' ifølge The Athletic, som mener at vide, at Carvajals dage i Kongeklubben kan være talte til sommer.
Senest kunne Dani Carvajal overvære hele Real Madrids 0-2-sejr mod Valencia fra bænken, hvorefter han gennemgik nogle øvelser med klubbens fysiske træner Antonio Pintus, hvor man tydeligt kan se, at spanieren er frustreret.
🚩Carvajal visibly uspet talking to Pintus after the match. @TheAthleticFC pic.twitter.com/cXjTXKU9T6
— Guillermo Rai (@GuillermoRai_) February 8, 2026
Ifølge The Athletics kilder er den manglende spilletid under Alvaro Arbeloa stærkt medvirkende til, at Carvajal er 'pissesur', som mediet skriver.
Ydermere lyder meldingen fra The Athletic, at Real Madrid-ledelsen er usikre på at tilbyde den aldrende anfører en ny kontrakt, mens den nuværende står til at udløbe, når sæsonen går på hæld.
Dani Carvajal vendte hjem til Real Madrid i 2013 - et år efter, at man havde solgt ham til Bayer Leverkusen.
Siden er det blevet til hele 438 optrædener for Los Blancos med 14 scoringer og 65 oplæg at bryste sig af.
Derudover har han været med til at vinde seks Champions League-trofæer, fire LaLiga-titler, mens han også var med til at vinde EM med Spanien i 2024.s
Real Madrid













